Bogforside: Coraline af Neil Gaiman
Bogforside: Coraline af Neil Gaiman

Februar måneds læseudfordring

27.03.20
Læs bogen se filmen.

Sofie har valgt at anmelde "Coraline" af Neil Gaiman og den animerede stop motion-film, som er mindst ligeså uhyggelig som bogen:

“Hvis du er til spænding, uhygge og overnaturlige elementer, skal du helt sikkert læse og se Coraline! Det er en form for moderne eventyr, som rigtig giver gåsehud og får de små nakkehår til at rejse sig” Anbefales fra 9 årsalderen og opefter. 

Coraline er sammen med forældrene lige flyttet ind i et gammelt hus, og hun keeeeder sig, fordi forældrene ikke har tid til hende. Så en dag går hun på opdagelse og finder en hemmelig dør i huset. Bag døren er der en helt anden verden. Og dog alligevel ikke. For verden er faktisk ret så genkendelig: det er nemlig en parallelverden!! Altså en verden som er lig den ægte verden – på en måde. For i denne parallelverden er hun stadig i huset, og hendes forældre er der skam også. Men de er anderledes og har knapper som øjne, og så er de riiigtiiig søde ved hende. Opvarter hende med livretter og forkæler hende. Det er næsten som den bedste drøm! Men alt godt har en ende og inden længe opdager Coraline, at drømmen ligeså langsomt er ved at udvikle sig til et mareridt. Et mareridt som hun ikke kan komme væk fra. 
 
Bogen udkom i 2002 og er skrevet af Neil Gaiman. I 2009 blev den filmatiseret som en animeret stop motion-film. Filmen er helt fantastisk, eventyrlig og uhyyyyyyggelig, så gem dig godt væk under dynen inden og gør dig klar til at blive bange.

 

Materialer