Forside fra bogen Louis Armstærk
Forside fra bogen Louis Armstærk

Fædre-jagt blandt åndemanere og jazzmusikere i New Orleans

Louis Armstærk på 12 år savner sin far, der er jazzmusiker og spiller trompet. Han er forsvundet under orkanen Katrinas hærgen i New Orleans. Hendes mor siger, han er død, men Louis ved, at det ikke er sandt. Hvordan skal hun dog finde sin forsvundne far?
Da mors nye lejer, Thomas, og hans søn, Charlie, flytter ind på 1. salen, bliver det for meget for Louis Armstærk. Selv 100 armbøjninger i stræk kan ikke få hende til at falde til ro. Da det også viser sig, at Thomas er moderens kæreste, beslutter Louis, at hun må til New Orleans og søge efter sin far.
Louis” låner” mors kreditkort og bestiller flybillet til New Orleans. Det eneste hun tager med er lidt skiftetøj og Charlies skildpadde.
Det bliver en fantastisk rejse med store overraskelser. Hun møder mennesker, der kan forvandle sig til dyr, og hun møder ånder og åndemanere. Nogle af dem er farlige, men Louis får heldigvis hjælp af faderens musikerven Congo og åndemaneren Mama T.
Vil det lykkes Louis at finde sin far, og mon hun finder ud af, hvad der er sket? 
Det er en sjov og spændende bog fuld af magi og fantasi. Den er også fyldt med festlige farveillustrationer af Rasmus Meisler.
Bogen er til selvlæsning og højtlæsning for børn og unge fra 10 år. 
 
Af Lisa Juhler
Materialer