Forside: Veritas maskinerne
Forside: Veritas maskinerne

Et diktaturs sandhedsmaskine kværner

24.04.20
Kom med og følg et liv bag jerntæppet

DDR’s nationalsang proklamerede, at landet var Auferstanden aus Ruinen. Således ser vores hovedperson Erich også selv sig, da han bogstaveligt talt blev født i en ruin i Berlin i 1945, men også fordi hans forældre var to gode nazister. Og som Auferstanden aus Ruinen bliver Erich naturligvis en god kommunist, da hans familie ender i den østlige del af Tyskland efter krigens slutning. Det på trods af at han vokser op med mor Erika, der med nostalgi ser tilbage på sin barndom og ungdom tilbragt i Bund Deutscher Mädel – pigernes pendant til Hitler Jugend.

Vi følger Erich gennem hans barndom, hans tid som filosofistuderende på Universitetet – og ja, det er noget andet at være netop filosofistuderende i et kommunistisk land – hans voksne liv både før og efter murens fald.

Bogen giver mange absurde beskrivelser af det østtyske samfund, og hvordan det var at bo og vokse op i det – selv for Erich, der er tro mod staten. Der er mange gode overvejelser i forhold til, hvor mange af DDR’s borgere, der uden at tøve skiftede fra den ene ekstreme ideologi til den anden – bedst illustreret ved Erichs far Heinz, der under nazisterne arbejdede for propagandaministeriet, men efter at have været i russisk krigsfangelejr vender tilbage som omvendt til kommunismen og nu meget belejligt kan få arbejde i DDR’s propagandaapparat.

Bogen kommer også ind på de mange Stasi-informanter, der var i DDR, da vores gode kommunist Erich selvfølgelig også ender som Inoffizieller Mitarbeiter, som det hed. I samtalerne med hans føringsofficer bliver det absurde i hele dette system udstillet gang på gang.

Veritas maskinerne er en super spændende bog, hvis man interesserer sig for DDR og historien bag dette regime. Bogen udstiller på mange forskellige måder de absurde tiltag, diktaturer må foretage for at holde styr på og øje med dens befolkning, men den viser også, hvordan det påvirker det enkelte menneske at bo sådan et sted. Og hvordan man selv som barn lærer, at tavshed – og hvad der opfattes som samtykke – nogen gange er det bedste for en selv og ens familie.