Forside: Hvad skal vi med al den skønhed
Forside: Hvad skal vi med al den skønhed

Et dejligt langdigt der indkapsler natur, sorg, vildhed og ømhed

I sin nye digt-kreds ’Hvad skal vi med al den skønhed?’ undersøger Rasmus Nikolajsen livets gang med dets op- og nedture, og forunderlige udgangspunkt i naturen og det naturlige.

Digter-jeget har slået sig ned på en bænk i en park for at observere og absorbere de mange indtryk, som fylder ham. Han holder øje med årstidernes skiften med en opmærksomhed og ømhed overfor naturens naturlige forfald: ”det grønne er begyndt at trække sig ind i stammerne og efterlader således plads i bladene”. Jeg blev tryllebundet af langdigtets rytme, smukke metaforer og iagttagelser. Hver side består af 8 verslinjer med 8 stavelser i hver linje, og hver side hænger sammen, så hele bogen læses som ét langt digt.

Man får hurtigt en fornemmelse af, at jeget, som fortæller, har noget, som han gerne vil nå, og derfor har digtet et ret hurtigt tempo. Den kan læses på under en time, men forstås om og om igen, for betydningen af de små verslinjer ændrer sig hele tiden afhængigt af læserens humør og sindstilstand.

Jeget funderer over livet og taler med sig selv inde i sit hoved: ”jeg tænker: jeg ved jeg kan være i ulykken, men kan jeg også være i lykken?

Naturens forfald er ikke kun træernes blade, som falder ned, når det bliver efterår. Det er også erkendelsen af sin egen og andres dødelighed og forgængelighed, som pludselig bliver en del af jegets liv og livstilstand: ”fik opkaldet med beskeden om at X ikke var til mere, ja eller hvis han stadig var til, så nu var til på en så fundamental anden måde at han ikke længere var X, X havde ladet sig falde, som et sne fnug, ud ad at vindue og så lå han der, fin og fredfyldt, på ryggen på fortovet, fik jeg siden fortalt, mens hans sjæl tøede og forsvandt fra os…”

Det er virkelig smuk og let poesi, som behandler nogle absolut ikke-lette emner på en meget fin måde. ”der er kun én måde at komme fri af angsten for at miste: at miste og alle kender vel følelsen i tiden efter man er stået op af at de atomer der udgør én har været på rejse i løbet af natten og så enkeltvis eller i mindre grupper først nu kommer dryssende hjem mens mågerne synger: hvad skal vi med alle de blade? Hvad skal vi med alle de bøger? Hvad skal vi med alle de børn?”

Anbefalet af Nana Thejll Jakobsen

Materialer