Forside: Hvordan man er alene
Forside: Hvordan man er alene

Essays i en alenetid

26.03.20
Jonathan Franzens ønske om ro og litterær fordybelse i en omskiftelig tid…

I disse tider, hvor man godt kan føle sig lidt alene, er det både underholdende og endog humoristisk at læse Jonathan Franzens essaysamling fra 2004:“Hvordan man er alene”. Jonathan Franzen som jo har skrevet nogle af de største amerikanske romaner som “Korrektioner”, “Purity” og “Frihed”, og også flere essaysamlinger som netop denne. Essaysamlingen er faktisk en fortaler for retten til at være alene i det ellers meget pulserende, påtrængende og larmende samfund.

Essaysamlingen starter med “Min fars hjerne”, hvor JF skriver, at han om morgenen modtager en  valentinspakke  fra sin mor indeholdende:”ét lyserødt, romantisk postkort, 2 plader “mr. Goodbar” flødechokolade a’ 100 gr., et hult rødt filigranhjerte til at hænge op i en tråd og en kopi af en neurologs rapport om resultaterne af min fars hjerneobduktion” Senere skriver han: “Sparsommelighed var givetvis også hendes eneste bevidste motiv til at lægge obduktionsrapporten i min Valentinspakke. Herved sparede hun toogtredive cent i porto.” Denne lidt underspillede morbide humor som Franzen er en mester i.

Hvordan man er alene består af 9 essays med emner, der spænder lige fra faderens død, smøger, softporn, romanens fremtid, depression og sygdom ved at relatere dem såvel til sit eget liv og til det amerikanske samfunds virkelighed. Ikke mindst essayet “Vraggods”, som er en skrap kommentar til vores brug og smid væk kultur. Eller essayet “Mød mig i St. Louise” hvor Franzen lige er blevet booket til et Oprah Winfrey show, da hans bog “Korrektioner” er valgt som læsning i Oprah bogklub...indtil den ikke er det mere:”Winfrey ender med at droppe mig som deltager i sit show, fordi jeg forekommer at være “uafklaret”. Jeg bliver hånet fra kyst til kyst af fornærmede populister.”

Har man mod på at blive udfordret både holdningsmæssigt og litterært i disse tider, kan man med fordel læse Franzens essays, eller som det skrives på forfatterweb.dk :”Franzen revser på linje med en filmkunstner som Michael Moore sin kultur og dens produkter – menneskene og maskinerne. Både Franzen og Moore formår via deres provokationer at tvinge os til at tage stilling til en verden, der er gået teknologisk agurk, og som lider af kulturel og følelsesmæssig forfladigelse.”  Go´ læselyst!