Er du ikke til fantasy? Det bliver du!

Ja, det er noget af en udmelding i overskriften, men Ravnenes Hvisken kan noget, jeg sjældent ser. Nemlig at luske de fantastiske elementer ind i historien, så det først går op for læseren, hvad de er vidne til, når det er for sent at vende om. Og så er man hooked, og man må som læser blot acceptere hvad end drejning historien tager. I dette tilfælde ind i en vanvittig velskrevet verden, af velresearchet nordisk mytologi og pissekedelig nordjysk provinsungdom anno 2017.

Forfatter Malene Sølvsten giver stemme til hovedpersonen Anne på 17 år. Anne er et svigtet forældreløst barn fra systemet, der endelig er gammel nok til at regne ud, hvordan hun bedst muligt tilpasser sig, så ingen tager sig af hende. Malene Sølvsten portrætterer meget troværdigt denne selvstændige unge pige, der med en blanding af tydelig afsky for omverdenen, svidende sarkasme og dyb afsavn holder hele verden fra sig i en armslængde. Ingen kommer tæt på, for ingen er til at stole på. Lige indtil Anne begynder i 1.G på et dødsygt jysk gymnasie. 

Samtidig begynder rødhårede piger på egnen at blive dræbt på bestialsk vis. Alle med et runetegn skåret i ryggen, det samme runetegn Anne har set i utallige drømme. Pludselig er den lille jydske by knap så kedelig under overfladen, og Annes altid skeptiske sind bliver sat på en hård prøve, da hun kæmper med at forstå sit ophav og sin skæbne, pludselig i fællesskab med andre.

Ravnenes Hvisken har et fantastisk ungt sprog, der hverken føles forceret eller malplaceret. Venskaber vægtes i historien lige så højt som kærlighed, og det er forfriskende at en forfatter rent faktisk kan genkalde sig alle de følelser der slås om pladsen inde i en 17 årig. 
Behovet for andre mennesker er et gennemgående tema i bogen, der meget fint kommer til udtryk igennem Anne, der ikke kan holde ud at have brug for andre, og samtidig erkender, at det er lige så angstprovokerende som det er vidunderligt pludselig at have nogen at holde af.
Ravnenes Hvisken er en læseoplevelse af de større - både pga. de fine personskildringer som eks. badass og fejlbarelige Anne, og udviklingen i historien om pigemordene og Annes syner, der som en stor rebus inviterer læseren til langsomt at oversættes sammen med Anne. Men en virkelig stor del af den imponerende underholdning er de parallelverdener hovedpersonerne præsenteres for. Alt det de uindviede ikke får lov at se i den jyske provins, drevet frem af de gamle nordiske guder med overraskende menneskelige laster. Handling, persongalleri og verdenerne kræver at læseren holder tungen lige i munden og koncentrerer sig, Malene Sølvsten forventer noget af sin læser og det er fedt. Man vil have mere mere mere!

Skrevet af Tilde Hoppe Christensen

Materialer