Forside: Oplyst
Forside: Oplyst

En rørende og barsk fortælling om retten til oplysning og frie valg

Er det omsorgssvigt, når et barn vokser op uden adgang til viden og til omverdenen? Og er det forsvarligt, at forældrene lader sine børn rende rundt på bare fødder på en skrotplads eller blive løftet 6 meter op i luften på en kran uden sikkerhedssele og hjelm? Disse spørgsmål popper op, når man læser den barske erindringsroman ”Oplyst” af Tara Westerover, som beskriver forfatterens opvækst i et ekstremt og isoleret miljø i Idaho, USA.

Den unge pige Tara bor med sine forældre og søskendeflok (de er syv i alt) ved et bjerg, der hedder Buck’s Peak i Idaho. Familien er stærkt troende mormoner, og særligt faren drives af konspirationsteorier om en forestående dommedag og en stor mistillid til det etablerede system og offentlige statsenhed, hvilket indebærer, at ingen af børnene går i skole, og at de heller ikke gør brug af det offentlige sundhedssystem, når et familiemedlem kommer ud for en ulykke (hvilket i denne historie sker overraskende ofte).
Tara er 9 år, før hun får en fødselsattest, og selvom myndighedspersonen, som skal udstede attesten, rynker på næsen af, at ingen kender den præcise dato for Taras fødsel, så formår familien alligevel at vikle sig ud af situationen. Ligeledes formår Tara at undvige diverse spørgsmål omkring hendes skolegang og undervisningsforhold, da hun som 17-årig tager en test, som kan gøre det ud for en high school-eksamen, og hun bliver optaget på et college i nabostaten. I mange år pendler Tara mellem to tilværelser som henholdsvis flittig og kløgtig collegestuderende og skrotplads-arbejder, når hun er hjemme i alle ferier. Det er i denne periode, at det går op for Tara, hvilke historier og alverdens begivenheder hun har været isoleret fra – eksempelvis er det i denne periode, at hun første gang hører ordet Holocaust. Denne konfrontation er bl.a. med til at sætte et oprør i gang indeni den unge kvinde, et oprør som desværre er mange år under optrapning før, der for alvor kommer en konfrontation med familien. 
Jeg synes, at denne roman er en rørende og barsk fortælling om retten til oplysning og frie valg. Romanen stiller det interessante spørgsmål om, hvem der skriver ”historien” dvs. opfinder det verdenssyn, som et menneske går ud i livet med. Fortællingen er ikke vædet ind i vrede og foragt overfor den religiøsitet og ekstremisme, som forfatteren er vokset op under. Romanen giver tværtimod et nuanceret billede af de komplekse følelser, et menneske bærer med sig overfor de personer, oplevelser og erindringer, som hun har med fra sin opvækst og de bånd, hun fortsat har til sin familie på trods af forskellighederne mellem parterne. Det er en fortælling om vold, kønsroller og videbegærlighed, om at finde sin plads i livet og i sin familie. ”Jeg udsprang af det bjerg, det bjerg som havde skabt mig. Det var først, da jeg blev ældre, at jeg begyndte at spekulere på, om jeg mon ville slutte, ligesom jeg var begyndt – om den første form, et menneske antager, er dets eneste sande form. ”

Anbefalet af Nana Thejll Jakobsen

Materialer