En radioaktiv dannelsesrejse

21.06.21
Da en reaktor på atomkraftværket i Tjernobyl i april 1986 eksploderer, forårsager det den hidtil værste atomkraftulykke, vi endnu har set. Dette er den dystre baggrund for tegneren Emmanuel Lepages tegneserie ”Forår i Tjernobyl”.

I 2008 drager tegneren Emmanuel Lepage sammen med tegnerkollegaen Gildas til Tjernobyl, foranlediget af en aktivistisk sammenslutning af tegnere, Dessin'acteur. Formålet med rejsen er at lave en bog, der via sine indtægter kan rejse midler til børnene i Tjernobylområdet. Alt sammen ædelt og godt. Men Lepage har i et stykke tid før afrejsen haft problemer med sin tegnearm. Den er simpelthen overanstrengt, og han har derfor ikke tegnet i et stykke tid og er naturligvis bekymret for, om det bliver godt igen. 
Lepages rejse til Tjernobyl bliver derfor i modsætning til andre beretninger om Tjernobylkatastrofen ikke en skildring af den gruopvækkende katastrofe og det skumle fordækte politiske spil i det daværende Sovjetunionen, og sovjetregimets forsøg på at lave en håbløs coverup, som i HBO serien ”Chernobyl”. Ej heller er dens ærinde det direkte vidnesbyrd fra katastrofen, som i den nobelprisbelønnedes forfatter Svetlana Aleksijevitj ”Bøn for Tjernobyl”.
Dog starter ”Forår i Tjernobyl” med en hær af citater fra netop Svetlana Aleksijevits bog. Citater der alle beskriver gruen og lidelsen. Men netop disse citater kommer til at udgøre en kontrast til det, Lepage oplever i Tjernobyl. Lepages rejse til Tjernobyl og mødet med de mennesker, der lever og bor i området, bliver en dannelsesrejse, og kontrasten bliver desto større, da humøret undervejs på turen stiger i takt med, at Lepages arm, som dagene går, bliver bedre, og oplevelserne med de medrejsende og beboerne i området bliver tætte og intense. Ikke at det uhyggelige og faretruende ikke beskrives. Indimellem bliver det skrevne sprog i Lepages serie, for denne læser, lige vel (selv)højtideligt, hvorimod Lepages realistiske streg formår, specielt i skildringen af teknologi og teknologiens ruiner i et evigt regnvejr, at skildre den truende og usynlige radioaktivitet. På en mærkværdig måde tegner Lepages tegneserie ”Forår i Tjernobyl” også tråde tilbage til den afdøde filminstruktør Andrei Tarkovskys ”Stalker” (på dansk ”Vandringsmanden”) fra 1979. Også den handler om en rejse ind i et ukendt farligt område kaldet Zonen, og udover det profetisk uhyggelige, ”Stalker” er fra 1979 syv år før Tjernobyl katastrofen, har den i lighed med Lepages historie fokus på individ og erfaringer i et ukendt og farligt land. 
”Forår i Tjernobyl” er ligeså meget, som en beskrivelse af efterveerne af den største atomkraftulykke indtil videre, også en mærkværdig optimistisk tegneserie og en dannelsesrejse, der handler om kontrasten og modsætningerne i at finde det uventede på det, der på papiret kunne ligne, det mest triste og håbløse sted på denne jord.