En moderne gotisk fortælling

Af Ida
30.03.20
Norske Tobias Trier står bag et kunstnerisk og uhyggeligt horrordrama med noget på hjerte.

I en vinterkold skov er en far og hans lille datter på jagt. De sniger sig stille ind på et rådyr, og faren retter geværet mod dyret. Men mens datteren står helt stille foran ham og betragter dyret, peger han i stedet uset geværet mod hende. Hvorfor forstår vi ikke, og den ubehagelige drejning i scenen forfølger os filmen igennem. For hvad kan dog få en far til at foretage sådan en handling?

Vi spoler frem i tiden, hvor den nu unge pige Thelma flytter fra sine kristne og konservative forældres gård i Nordnorge til Oslo, hvor hun skal studere biologi. Da hun forelsker sig i kønne og udadvendte Anja, begynder hun at få mystiske epileptiske anfald, som udløser urovækkende (natur)kræfter. Efterhånden begynder skræmmende barndomserindringer at dukke op til overfladen, og da hun rejser hjem til sine forældre og fortæller alt - skyldtynget, forvirret, fortvivlet - fortæller faren, at hun som barn fik noget lignende til at ske. Med rædselsvækkende og hjerteskærende konsekvenser.

Thelma er en uhyggelig film, men ikke rendyrket horror. Der er mange temaer i spil; overgangen fra barn til voksen, fortrængt (homo)seksualitet, hysteriets kulturhistorie, det kvindeliges hemmelige kraft og alt sammen dragende visuelt gennemført. Filmen trækker tråde til Brian de Palmas’ ”Carrie” og bliver af udenlandske anmeldere kaldt for mødet mellem Stephen King og Ingmar Bergman. Thelma er en historie om frigørelse, social accept og eksistentielle kvaler.

Det er en film, der kører videre på det indre lærred længe efter, at rulleteksterne er kørt over skærmen. Ligesom alle de bedste film. Uafrystelig og absolut seværdig!

Se Filmen