En malerisk fortælling om Kristian Zahrtmann

24.05.22
Den excentriske maler Kristian Zahrtmann er et uhyre spændende og morsomt bekendtskab fra start til slut

Selvom Haslund-Gjerrilds exofiktive roman foregår i starten af 1900-tallet og omhandler den excentriske maler Kristian Zahrtmanns ældre dage, så bliver den via et luftigt og sanseligt sprog til en sprællevende skildring af aktuelle emner om krop, køn og kunst.
Det historiske baggrundstæppe til fortællingen er sædelighedsfejden i 1907 og samfundets moralske (og retslige) fordømmelse af den homoseksuelle subkultur i København. Fra denne sag optræder der talrige avisudklip, breve m.m., der på underspillet og drilsk vis også kommenterer de normer, der hersker i dag.
Lægger man til det, at den udspiller sig i et miljø, der tæller personer som Herman Bang, Georg Brandes, P.S. Krøyer m.fl., så har man en malerisk fortælling om den gamle "queen" Zahrtmann, der er et uhyre spændende og decideret morsomt bekendtskab fra første til sidste side.
 

 

Lån bogen