Privatoto fra invasionskysten i Normandiet
Privatfoto fra invasionskysten i Normandiet

En livslang fascination af 2. verdenskrig

30.04.20
2. verdenskrig synes at have et uudtømmeligt lager af historie, der bare skal fortælles – både på bog og på film. En god nyhed for denne skribent, der siden de tidlige teenageår har haft en dyb fascination af krigen, og hvad den førte med sig både før og efter freden.

Der er ikke nogen speciel grund til, at jeg skulle få så stor en fascination af krigen. Ingen af mine forældre har den helt samme fascination – de er begge uddannede historielærer, så de er ikke just uinteresserede, men de har heller ikke skubbet mig i den retning.

Jeg husker ikke præcist, hvordan min interesse startede, men jeg husker noget af det, den startede med. Jeg husker tydeligt, at jeg en sen aften i 12 års alderen så den sandfærdige film Sobibor, om koncentrationslejren, der gjorde oprør og flygtede. Ikke just en munter film for en 12 årig at se alene, men den har gjort et livslangt indtryk på mig, og jeg kan stadig huske karaktererne og scenerne i den. Jeg fandt ud af, den byggede på en bog, så jeg begav mig på biblioteket for at låne den. Det viste sig at være en fagbog, så jeg måtte gøre mit yderste for finde den i bibliotekets komplicerede nummersystem, som jeg stiftede bekendtskab med for første gang – men det lykkedes mig. Og hjem med bogen drog jeg.

Sammen med filmen Drengene fra Sankt Petri, Robert Fiskers bog ”For frihedens skyld”, som jeg fandt på mine forældres bogreol og Thorkild Holms romanserie om den tyske, jødiske pige Irene Frank, var min store interesse for 2. verdenskrig født. 

Interessen har holdt ved. Jeg er kaster mig stadig over meget af det, der kommer om krigen. Det er typisk de skønlitterære udgivelser, jeg kaster mig over eller biograffilm, men det hænder, jeg læser faglitteratur. Det er typisk begivenhederne uden for Danmark jeg læser om, men ikke udelukkende.

Det er ret forskelligt, hvad der griber mig, når jeg læser om krigen. Om det er den stille dagligdags fortælling om to almindelige danske familier under besættelsen og deres forskellige valg i Claes Johansens romantrilogi, eller om det er den anonyme tyske kvindes dagbogsfortælling om, hvordan det var at være kvinde i Berlin, da de russiske troppe ankom, og hvad de ikke mindst måtte lægge krop til. Om det er dødens fortælling i Bogtyven, hvor krigen ses gennem et barns øjne, hvor barnet ikke helt forstå, hvad der foregår, men hvor du som læser sidder med alle fakta, eller om det er Birgithe Kosovics romanbiografi om Scavenius, der prøver at giver et indblik i, hvordan det mon var at være manden, der er blevet synonym med det forhadte samarbejde med tyskerne.

Under alle omstændigheder bliver krigen ved med at være lige fascinerende for mig. Herunder kan I se nogle af mine personlige favoritter.
 

Materialer