Forside: Børnenes jord
Forside: Børnenes jord

Dystopi ad libitum

26.11.19
Survival of the fittest eller survival of the filthiest, eller måske begge dele.

Det er oplagt, men måske også lidt uretfærdigt, at sammenligne Gipis ”Børnenes jord” med Cormac Mccarthys rørende og uafrystelige mesterværk ”Vejen”. Børnenes jord foregår som Mccarthys i en post apokalyptisk verden og indeholder flere af de samme elementer som Mccarthys bog. 
En ukendt katastrofe har udryddet en stor del af menneskeheden, to drenge der er alene med deres far, faren der bliver syg, moren, om hvem det fortælles, at hun er død, og ondskabsfulde asociale medmennesker der er forfaldet til kannibalisme, ja der er i den grad ligheder. Men Gipis historie er heldigvis også sin egen, og i modsætning til McCarthys bog, hvor faren er et hjertensgodt menneske, er faren i Gipis historie gammeltestamentlig streng og hård. Han vil ikke lære drengene at læse og slet ikke den bog, han selv skriver flittigt på. Han straffer dem, så de kan blive hårde og overleve i en nådesløs dystopisk fremtidsverden. Og det er denne strenghed og tugt af drengene, der for alvor sætter gang i handlingen, hvor drengene i deres jagt på en, der kan læse farens bog højt for dem, bringer sig i livsfare, i mødet med både dem der vil dem ondt og dem, der vil dem godt. Handlingen er elementært spændende, og en stor attraktion ved Gipis graphic novel er hans helt sublime evne til med seismologisk sensitive og præcise tegninger at fremmane stemninger og give sine karakterer liv. Gipi er på mange måder en virtuos tegner og dygtig billedfortæller. Selv om ”Børnenes jord” overordnet ikke er på højde med Cormac Mccarthys ”Vejen”, så kan den helt sikkert noget i sin egen ret. 
Jeg kan bestemt anbefale Gipis graphic novel, trods den i mine øjne lidt patetiske titel, og trods en bande af onde pseudo-religiøse kannibaler, der ligner en blanding af den mest bøvede trucker kliche, man kan forestille sig og et heavy metal band, der er faret vild. Men bortset fra dette er historiens karakterer, troværdige, indlevede og fascinerende og beskrevet med enkle og effektive virkemidler, der vidner om Gipis dygtighed udi tegneserien.
 

Materialer