Forside: Det Læsende Menneske
Forside: Det Læsende Menneske

Det Læsende Menneske

Af Ida
12.05.20
En indsigtsfuld bog om, hvorfor vi læser, og hvad læsningen gør ved os.

Hvad der sker med os, når vi læser? Hvorfor er det egentlig så godt for os at læse? Det forsøger Lars Theil Münster at besvare i bogen ”Det Læsende Menneske” ved hjælp af litteraturteori, filosofi, psykologi og evolutionsteori. Bogen falder i tre dele: Hvordan læser vi litteratur? Hvorfor læser vi litteratur? Hvad får vi ud af at læse litteratur? Det er en enkel opbygning, der stiller tre enkle spørgsmål, men som heldigvis ikke leverer enkle eller endegyldige svar. De svar, der gives, er både søgende, spørgende og tvivlende - som den gode skønlitteratur og som livet selv.

Bogen bygger på en forelæsningsrække og er fyldt med gode pointer og skarpe citater om glæderne ved litteraturen. Litteraturen kan fx stimulere vores evne til at aflæse andre mennesker, til at sætte os i andres sted, den er et privilegeret rum for personlig fordybelse, og læsning er en måde at komme i kontakt med sig selv på, som vi ellers måske kan have svært ved. Litteraturen kan også give en stemme til dem, der ellers sjældent bliver hørt. Og så er det at læse som handling et forsvar for langsommelighed i tilværelsen i en tid, hvor alt synes at gå hurtigere og hurtigere.

Der er simpelthen så mange guldkorn og gode citater, hvis man som jeg er bidt af en gal læsehest. Münster citerer fx den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk, der har skrevet således om læsningen: "Du får kun en enkeltbillet til livet, du kan ikke stige på igen, når det først er forbi, men har du en bog i hånden, uanset hvor kompliceret eller svært forståelig den bog er, kan du, når du er færdig med den, gå tilbage til begyndelsen, hvis du har lyst, og læse den en gang til og således forstå det vanskelige, og dermed også forstå livet." At læse er en måde at skabe en forestilling om at kunne overskue livet på. At kunne træde ind og ud af bogen, som var det livet selv, man trådte ind og ud af. Det kan litteraturen.

Én af bogens store styrke er, at den aldrig forfalder til litteraturens løftede pegefingerforsvar, men at den formidler en ekstrem glæde ved skønlitteraturen. Den kan anbefales til alle, der læser, og som gerne vil blive klogere på, hvorfor og hvordan vi gør det - og måske ikke mindst, hvad det gør ved os.