Det eneste rigtige

03.12.15
Jeg er både dybt chokeret og særdeles begejstret over Malene Ravns debutroman, der tegner et uhyggeligt billede af et ægteskab fanget i et psykologisk trekantsdrama.

På ydersiden er de det perfekte par, men bag de lukkede døre er ægteskabet lidende og i stille opløsning. Nina drives af sit altoverskyggende ønske om et barn – et barn hende og ægtemanden Niels desværre ikke er i stand til at få. Niels er usympatisk, selvvisk og det klassiske eksempel på en utro ægtemand. 

Da Niels’ seneste sidespring dukker op på parrets dørtrin med et barn i maven, tager Nina hende overraskende nok til sig med åbne arme. Den meget unge pige er skrøbelig og det vækker noget i Nina. 

Tror man. Det udvikler sig som ingen læser vil kunne forudse og fortællingen tager nogle drejninger og bliver mere og mere mystisk og antipatisk – alligevel kan man simpelthen ikke lægge bogen fra sig. Først da Niels er drevet ud af hjemmet og den unge pige nærmer sig termin, går det op for læseren, hvilke uhyggelige kræfter, der gemmer sig i Nina. Førstehåndsindtrykket af ægteparret vender sig 180 grader og Nina spiller nu rollen som den usympatiske, selvviske og dybt skræmmende, imens man pludselig fatter sympati og forståelse for Niels. 

Hvis du kunne lide Gillian Flynns ”Kvinden der forsvandt”, hvor man ligesom her vikles ind i et sygeligt ægteskab og en kvindes mørkeste tanker, vil ”Det eneste rigtige” falde lige i din smag. Romanen er velskrevet, virkelig skræmmende og uhyggeligt god.

Materialer