Derfor elsker vi at banke svenskerne

Vi har alle hørt om ”Svenskekrigene”, men hvor mange af os har helt styr på, hvad denne periode i danmarkshistorien egentlig gik ud på? Det har du, når du har læst denne grundige og underholdende bog.

Jeg har altid været meget interesseret i historie. Amerikansk historie vel at mærke. Men i de senere år har jeg følt et behov for at sætte mig lidt mere ind i, hvilke begivenheder der har formet mit eget land og ikke bare på et overfladisk niveau. Der kommer ikke meget indlevelse og viden af at læse en halv side i en historiebog om svenskekrigene. Det gør der til gengæld ved at læse 550 sider!

Lars Christensen har med denne bog forsøgt at skrive det ultimative værk om disse 3-4 år i danmarkshistorien, som blandt andet førte til at vi indimellem skal vise pas for at komme over Øresundsbroen. Og som nemt kunne have ført til langt, langt værre. Ja, faktisk kunne denne krig helt have fjernet Danmark fra verdenskortet.

Det er dybt fascinerende at læse om, hvordan samfundet fungerede i midten af 1600-tallet. Hvordan Danmark stort set ikke havde en rigtig hær, da vi erklærede svenskerne krig. Hvordan det var op til adelen at skrabe folk sammen, hvordan den almindelige befolkning var klemt som lus mellem to negle. Mellem deres egen konge og adel, der udnyttede deres arbejdskraft og liv, og så fjendens hær, for hvem landsbyer og gårde blot var tag-selv-borde, som fik valget mellem at betale alt, hvad de ejede i skat eller blive brændt ned til grunden (heraf ordet ”brandskat”, lærte jeg).

Og så var det jo også krigen, hvor Karl Gustav gik over isen på både Lillebælt og Storebælt og tog danskerne på sengen. I det hele taget var danskernes indsats op til svenskernes storm mod København mildt sagt pinlig mod Karl Gustavs hær af professionelle lejesoldater.

Til sidst vandt vi… Det vil sige, ikke sådan rigtigt. De fik Skåne, mens vi fik lov til stadig at være et land. Kampen fortsætter den dag i dag, på håndbold- og fodboldbanen, hvor der ikke er nogen, vi hellere vil have ned med nakken end svenskerne. Når man har læst bogen om Svenskekrigene, forstår man hvorfor. De var godt nok grumme mod os dengang.