Den undersøgende stemme

Giv tid, giv rum - for en (næsten) ny stemme, der funkler i al sin finurlighed. Og med meningen med livet og kærligheden og alt det der..

Tennessee sangeren er tilbage med nyt udspil efter Pushin’ Against a Stone. Hendes underligt dovne og hæse stemme gør igen sin dragende virkning på lytteren. Den gospelagtige og nasal soulede stemme passer heldigvis fremragende til hendes egne nyskrevne numre. Numrene afspejler hendes søgen efter kærlighed og mening i tilværelsen, emner der nok skulle finde lidt grobund hos lyttersegmentet. Ved første gennemhøring syntes jeg endda at kunne høre ikke så lidt Norah Jones i hendes stemme. Stemmen er nu hendes egen, men i teksthæftet kan man læse, at selvsamme NJ har bidraget med lidt baggrundsvokal (Got Soul, Love you only made, Shakedown), så helt savtakket er hørelsen altså endnu ikke. Lakmusprøven, på om Valerie June er noget for dig, kunne være det ekstremt langsomme countryagtige nummer The Front Door . Et nummer med meditativ gentagelse og vellyd. Valerie June er i mine ører kommet for at blive, glæder mig allerede til hendes næste udspil. Savtakket eller ej.

Materialer