Da stavnsbåndsknuden blev bundet op
Historikeren Birgit Løgstrup dokumenterer med dette storværk om landboreformerne transformationen af det danske samfunds centrale levevilkår og af samfundets styreformer. Siden 1400-tallet havde landbruget ikke undergået den store forandring. Adelen, og hermed godsejerne, sad tungere og tungere på samfundskagen, især efter statsgodsernes salg fra tronen.
Men med brødrene Rewentlows ideer, inspireret af den øvrige udvikling i Europa i 1700- tallet, valgte den unge kronprins Frederik (senere kong Frederik VI) at støtte disse ideer til adelens store ærgrelse. Men adelen turde ikke åbenlyst modsige enevældens kronprins, så med de trinvise landboreformer om hoveriets afskaffelse og fæstegårdenes frasalg, overgik landbosamfundet ret hurtigt til en rivende udvikling (udskiftning af de spredte jorde, udflytningen fra landsbyerne, etc.).
Løgstrup bruger godset Løvenborg ved Holbæk som eksempel på strukturændringen, så selvom hele bataljen kom til at vare et sekel, før selve transformeringen førte til den senere andelsbevægelse, husmandssamfundet, højskoler og hvad der heraf fulgte, ja, så var det danske samfunds nye retning bestemt.
Et rigtigt storværk og en ny klassiker om bondens frisættelse/stavnsbåndet er født. Et varigt og bastant værk om landboreformerne, så pas på med at bruge bogen (600 sider) til godnatlæsning, for de fleste uheld sker jo i sengen…