Forside: Pestens År
Forside: Pestens År

Corona angst

30.03.20
Pestens År er en spændende bog, et oplysende historiens spejl midt i en corona tid. Men kan den også bruges til at kurere corona angst? Måske, måske ikke, prøv selv...

I 1983 havde jeg lige sat mig til rette i en flyver til London. Jeg havde overvundet en god portion flyskræk og havde plukket den første og bedste bog ud af reolen til min rejsetaske, en ramponeret antikvarisk udgave af James Hiltons Tabte Horisonter, uden overhovedet at orientere mig om, at indholdet på de første sider havde potentiale til at trigge min flyskræk. Ikke så forfærdeligt langt inde i bogen nødlander flyet med bogens hovedperson under dramatiske omstændigheder. Underligt nok triggede det ikke min flyskræk, tværtom jeg følte mig sært beroliget, måske det også havde en betydning, at hovedpersonen overlevede nødlandingen.

Dette er ikke en anmeldelse af Tabte horisonter, men derimod af Daniel Defoes, Pestens År. Men der er den lighed mellem Defoes hovedperson Saddelmageren H.F. og hovedpersonen i Tabte Horisonter, at de begge overlever. Den ene en nødlanding, den anden Pestens hærgen i London i 1665. To overlevere. Så måske Pestens År kunne kurere min måske irrationelle angst for corona. For at sammenligne byldepest med corona holder ikke, hvad angår sygdommens dødelighed, på ingen måde. Men hvad angår smitsomhed er corona absolut en konkurrent og samtidigt er der i Daniel Defoes skildring, af de indvirkninger en sygdomsepidemi kan have på et samfund, absolut ligheder med nogle af de dilemmaer, vi står med i den nuværende krise.

Defoes hovedperson, saddelmageren H.F. bliver i London for at tage vare på sin forretning i stedet for, som så mange andre at flygte fra pesten og i mange tilfælde tage den med sig ud i landet. H.F. er en meget troende og gudsfrygtig mand, men også i store træk et rationelt menneske. Men han tager også et par vanvittige chancer. Bl.a. en natlig udflugt til en massegrav for de pestdøde, hvortil kærrerne med de døde kører i fast rutefart og pestdragerne er på konstant overarbejde, før de så selv falder døde om, og han skal selvfølgelig helt tæt på... Jeg ved ikke helt, om Pestens År har kureret mig for irrationel corona angst, men som et vidnesbyrd om, hvad en epidemi kan gøre ved et samfund, fortalt gennem små dagligdags iagttagelser, makabre anekdoter og besynderlige historier, til velformulerede redegørelser for de store makroøkonomiske konsekvenser af epidemien, dér er Pestens År på mange måder et historiens spejl, som gør et stort indtryk. Skildringen af sygdommens bevægelser fra Londons vestlige distrikter og hvordan den over sommeren bevæger sig til byens østlige distrikter, hvor den kulminerer voldsomt fra august til oktober 1665, er vild læsning, ”krydret” med statistiske oplysninger om dødstallene fra Londons distrikter fra februar til oktober 1665. Bogen kan bestemt anbefales, men kan ikke med 100 % sikkerhed anbefales, som en kur mod irrationel corona angst.

Pestens År kan lånes som e-bog hos e-reolen