Cool i syvende potens

Nogen fader ud med alderen, men det er ikke den skæbne, Dicte har i vente. Hun er om nogen blevet mere og mere cool i sit udtryk, og det er ”All good as it is” et fremragende eksempel på.

Dictes nye soloudspil har bestemt kvalitet. Og den kvalitet bør kunne fylde æteren på en stille aften, hvor man er i det melankolske lune og trænger til lidt musik, der understøtter den følelse. 
Dictes insisterende og klokkeklare stemme underbygger stemningen, tonen og musikken på bedste måde. Dicte er efterhånden modnet menneskeligt og musikalsk siden tiden med ”Her personal Pain” og diverse tidligere soloplader, numrene virker i den grad stemningssøgende og filmiske. Måske ikke underligt, for efter sigende har Jonas Struck, tidligere ”Swan Lee” medlem og en ypperlig filmkomponist, haft stor indflydelse på ”tonen” i det eftertænksomme og stemningsbaserede album.
Tag nu bare indledningsnummeret ”Can’t be the last”, fejende flot nummer om at tage livet op til revision, for livet er ikke uendeligt, og man skal ikke spille tiden, men fordybe sig i det. Eller nummeret ”I’m on fire”, et vredt angreb på uanstændighed og løgn, med dirrende stemme, insisterende. Og på det næsten elektropoppede ”My new Jesus” og det funklende ”Venem” tror jeg ikke, Dicte har sunget bedre og mere cool. 
Var 54-årige Dicte cool tidligere, er hun supercool på disse skæringer. Velproduceret popplade der måske ikke appellerer til alle, men absolut appellerer til de fleste, der elsker vokal alsidighed og spændvidde.