Forside: Into coleur
Forside: Into coleur

Into coleur

15.06.15
Tag på tour med 60’ernes West Coast musik endnu en gang..

 Den svære 2’er (egentlig 3’er) blev ikke svær for Rumer, selvom de mange fans nok havde frygtet det. Inspirationen er i den grad 60’ernes Californien – West Coast music. Egentlig ikke tilfældigt, for hun har engageret Bacharachs og Donna Summers velrenomerede producer Rob Shirakbari. Han har formået at give hendes nyskrevne numre denne fluffy feeling a’ la Bacharachs easy-listening musik. Misforstå mig ikke, det er på ingen måde overfladiske emner der tages op i sangene, f.eks mental sygdom (Dangerous) og abort (Butterfly). Rumers sange passer i den grad hendes stemme, ligesom jeg sagtens kan høre disse sunget af Karen Carpenter, eller af en af mine personlige favoritter -  Dusty Springfield. Lydbilledet er åbenbart, malingen er dyb vellyd, orkestelyden fløjet ind fra 60’erne. Både gamle fans af Bacharach, Summer etc. kan glæde sig til denne overbrusning med easy-listening tempererede toner, men også nyudsprungne Karen Carpenter dyrkere kan stikke hovedet over vandet og snappe efter luft. Rumer er kommet for at blive.

Materialer