Chillfaktor 100

28.01.21
TILLIE WALDEN: ON A SUNBEAM, er et fremragende bud på en moderne mainstream tegneserie til unge.

Kan lige dele teenage weltschmerz, spaceopera, fortælleglæde, overlegen, effektfuld og sofistikeret grafisk fornemmelse og romantisk, stemningsmættet poetisk sans rummes i en og samme tegneserie? Mit svar må være ja efter at have læst Tillie Waldens On a Sunbeam. 

Teenage weltschmerz skal i denne kontekst forstås som evig lykkelig og ulykkelig kærlighed og alt det tumultariske, der findes derimellem. Spaceopera: On a Sunbeam foregår i universet på rumskibe og en fremmed planet med et forholdsvis stort persongalleri og er mere Spaceopera end egentlig Science fiction. Fortælleglæde: Jeg blev grebet af fortællingens flow, en meget let, legende og inspireret tilgang til at fortælle med billede og tekst. Overlegen, effektfuld og sofistikeret grafisk fornemmelse: Tillie Walden har en utrolig god fornemmelse for lys og skygge ved hjælp af en helt enkel og meget sikker brug af sort og hvidt og en ligeså enkel brug af farver, der understøtter det grafiske på fornem vis. Romantisk, stemningsmættet poetisk sans: Det stemningsmættede og romantiske udgør en undertone for hele fortællingen. Den egentlige fortælling handler om Mia, der er nyeste medlem af et hold, der reparerer og afvikler historiske strukturer i universet. Fortællingen kredser omkring holdets fem medlemmer og deres indbyrdes forhold, deres karakter og personligheder. Samtidig er det en fortælling om Mias forelskelse i Grace, fortalt gennem flere flashbacks. On a Sunbeam har en lethed over sig, lidt som en god tv serie, hvor man følger karaktererne i tykt og tyndt, uden det bliver kedeligt. Men den stemningsmættede, poetiske, romantiske understrøm er et virkeligt stærkt bagtæppe og er næsten en fortælling i sig selv, hvis man er til den slags.
Tillie Walden har udtalt, at hun er inspireret af Manga, og det ses tydeligt. Men seriens grafiske stil bringer også mindelser om Jaime Hernandez (Love end Rockets) eller måske endnu længere tilbage en serieskaber som Roy Crane (Wash tubbs, Captain Easy, Buz Sawyer). 

On a Sunbeam kan anbefales til alle weltschmerzramte teenagere, såvel som aldrende neandertalere, der har brug for en daglig dosis romantik. Er der nogle minusser ved On a Sunbeam? Serien er lang, og den kunne måske have været 30-40 sider kortere, hvis hovedpersonerne havde chillet lidt mindre ud. Men det gør ikke så meget, for den mørke romantiske understrøm tordner løs, selv når de chiller ud. Jeg læste den over 300 sider lange tegneserie på e-Reolen Global, så den er på engelsk, men den er hele turen værd og et godt bud på en helt moderne mainstream tegneserie uden superhelte og med chillfaktor 100.