Forside: Weyes Blood
Forside: Weyes Blood

Brusende vellyd i barokpoppens hal

Weyes Blood med det borgerlige navn Natalie Mering styrer barokpoppen mod nye højder og fornyelse.

Der er nogle, der kalder Weyes Blood for barokpop, og med det tror jeg, man mener store arrangementer med strygere og hele pibetøjet. 
Og helt forkert er det ikke, for de storladne arrangementer dominerer i den grad. 
Og med det lydbillede er der unægtelig en klar reference til The Carpenters. Natalie Merings stemme ligner i påfaldende grad Karen Carpenters klokkeklare og kølige easy-listening stemme. Lyt bare til indledningsnummeret, det sang- og klaver-bårne nummer ”A lot’s gonna change” - ren gåsehud, retro på den gode måde. Ingen kitch. De 70er inspirerede sange med deres orkestrale underlægning dirrer med Weyes Bloods ufattelig rene og stemningsfulde, vemodige og smertefulde stemme. Pop i bedste betydning, men med alvor og sørgmodighed. Lyt til ”Andromeda” og det synth-baserede ”Movies”, velafbalancerede arrangementer, hymnisk stærke, kunne man fristes til at sige. Spillede på Roskilde i år, og efter forlydender en af festivalens bedste koncerter. 
Det skal nok passe, for jeg tror vi har fået en ny klassiker.
 

Materialer