Bog om menneskeheden er til at blive rigtig klog af

En fantastisk spændende bog, som på en anderledes måde opsummerer menneskehedens historie, fra vi kom ned fra træerne og til vores moderne samfund.

Karsten Stanley Andersen
Det er ikke i "Sapiens" af den israelske forfatter Yuval Noah Harari, du hører meget om Tollundmanden eller Hitlers invasion af Sovjetunionen eller andre konkrete begivenheder. I stedet er denne beskrivelse af menneskehedens historie kørt helt op i satellitperspektiv, hvor fokus er på de helt store linjer inden for temaer som religion, økonomi, samfundsdannelse og meget mere.

Dette lyder måske umiddelbart en anelse tørt, men Harari skriver på en særdeles medrivende måde og er ikke bange for at lade sin personlige mening skinne igennem, hvilket kun gør bogen mere levende. For eksempel mener Harari, at overgangen fra jægersamfund til landbrug var historiens største fejltagelse set fra individets synspunkt. Men pointen er, at vi som mennesker er viljeløst underlagt naturens krav om mangfoldiggørelse, uanset at det betyder, at vi som mennesker skal stå krumbøjede hele dagen på en hvedemark (eller sidde bag en computerskærm) frem for at leve et frit ukompliceret liv som jægere, hvilket ifølge Harari nok var at foretrække set fra individets synspunkt.

På samme måde argumenterer Harari for, at gennem hele menneskehedens historie har vi bevæget os fra små grupper til større og større samfund, som indbefatter en større og større del af menneskeheden. Fra små familiegrupper på Afrikas savanne uden det fjerneste kendskab eller lighed med andre til i dag, hvor langt de fleste mennesker på kloden har de samme referencerammer. I det perspektiv synes de aktuelle EU- og flygtningedebatter så inderligt ligegyldige, for set over århundrederne og årtusinderne er vi dømt til at fortsætte marchen mod en forenet menneskehed, hvad enten vi hyler eller skriger. Og skal vi så ellers ikke bare forsøge at få det bedste ud af det?

Det er spændende og tankevækkende observationer som disse, der gør Sapiens til en uhyre velgørende læseoplevelse. Hvad enten man er enig i Hararis konklusioner eller ej, er det en fornøjelse for en stund at blive hævet over stupid internetdebat og ”breaking news”-alarmer og bare kunne trække på skulderen og sige, tja, i den store sammenhæng betyder det nok ingenting.

Materialer