Bliv klog på 123 arter, som er i naturen lige omkring dig

29.06.21
Danmark er propfyldt med den vildeste natur og utallige fantastiske arter af dyr, planter og svampe. Så når du har læst Vickys vilde verden, kommer du til at have styr på de arter, der omgiver dig hver eneste dag – og så kan du invitere familien med ud i naturen og fortælle dem alt om, hvad I ser på jeres vej.

Tag med biolog, ornitolog og naturvejleder Vicky Knudsen ud i naturen og tjek 123 forskellige arter ud. I skal kigge på både dyr og planter, alt sammen arter du kan finde i naturen lige omkring dig. Og alle arterne er perfekte og fede på hver deres måde.

 

Eksempelvis skal I kigge på citronsommerfuglen, som man kan møde fra marts til september i hele landet især langs skovlysninger, og den er super fed, fordi den kan tåle at blive frosset ned.

I skal også kigge på havørnen, den kan ses hele året over hele landet, og den er super fed, fordi den er Nordeuropas største rovfugl, som både kan fiske, udmatte sit bytte og svømme.

Så skal I møde haren, som kan ses hele året i hele landet især på marker og enge, og den er super fed, fordi den er Danmarks hurtigste pattedyr, og den kan også både bokse og stirre helt vildt.

Af planter skal I kigge på Store nælde, bedre kendt under navnet brændenælde, som kan ses fra forår til efterår over hele landet, og den er super fed, fordi der ikke er nogen store pattedyr, der tør slås med den.

Så skal I kigge på Gul bævresvamp, som kan ses primært fra september til marts, den vokser på dødt løvtræ over hele landet, den er super fed, fordi den lyser op som en ravklump i mørket.

 

Bogen er fyldt med flotte billeder og illustrationer.

 

Velegnet til børn fra 10 år.