Barder, Gemma: Den perfekte pigeaften

Mød fire veninder, som ved alt om, hvordan man får den perfekte pigeaften!

Elsker du at holde pigeaften, men savner nogle spændende idéer til et tema, så er det her lige bogen for dig. De fire piger Sofie, Yoko, Amanda og Pi er sprængfyldt med sjove og anderledes idéer, som vil få din pigeaften til at blive en stor succes! Her får du køreplanen til hele aftenen.  Der er idéer til mange forskellige slags pigeaftener: ”Filmmarathon” med program, opskrift på drinks, skriv dit eget filmmanuskript eller ”Vild med musik”, hvor I tager bandtesten – altså finder ud af hvilken rolle i bandet du og dine veninder egner jer til, laver et sejt cover. Men måske ”Ren luksus” tiltaler jer mere: Med opskrifter på ansigtsmaske, forskellige hårfletninger og find din egen stil. ”Håndarbejde” med kreative forslag til billedrammer, puder og fine kort. I kan også gå på ”Talentjagt”, hvor I opdager jeres skjulte talenter: Er du mest til at sidde ved computeren eller elsker du at optræde? Når du og dine veninder har kigget bogen igennem, har I helt sikkert fået egne idéer til mange gode tøseaftener.

Af Nanke Linstow

Materialer