Afspil musikken og få et åndehul med dit barn og afspændingsøvelser

Sammen med ”Musicarma” kan du og dit barn finde ro ved musik, lege og afspændinger der passer til forskellige temaer. Den tilhørende CD afspiller melodien til hvert tema/sang og samtidigt kan I tage på fantasiafspænding - mindfulnessøvelse.

Helheden kan varmt anbefales af børnebibliotekaren, som også er yogalærer. 
For 0-6 årige børn og deres voksne.

Her er fin mulighed for fordybelse og ro, hvor du sammen med dit barn lytter til musikken. Til hvert musikstykke gives en afspændingsøvelse, vers og aktivitet.
Musikken er valgt blandt kendte danske melodier og her kan f.eks. nævnes: ”Nu falmer skoven” , ”Underlige aftenlufte” og ”En yndig og frydefuld sommertid”.
Bagerst i bogen suppleres med evidensbaseret forskning på, at musik kan påvirke små børns velbefindende positivt. Bog og CD kan anvendes som daglig afspændingsstund eftermiddag eller aften til afstresning. 
Forestil jer bl.a. hvad man kan få af gode snakke og sanselige oplevelser, når man under temaet Sommer får følgende instruktion: ”Tag en tur til vandet og lyt til bølgerne”…..

Anbefalet af Anita Hartelius

Materialer