3 sjove og lærerige aktiviteter i naturen for børnefamilier

Vores natur kan til trods for Coronavirus stadig opleves og tilmed fra sin flotteste side lige netop nu. Du skal bare gå udenfor din dør og finde nærmeste skov, strand, eng, have eller altan og der venter masser af spændende naturoplevelser.

Måske er I allerede blevet inspireret af DR’s flotte naturudsendelse Vilde vidunderlige Danmark, hvor man kan opleve den danske natur fra sin mest spektakulære side. Ellers kan vi anbefale hele familien at sætte jer ned sammen og se den via dette link.

 

#

 

Gå på opdagelse i naturen.
I denne tid hvor alt er frodigt og grønt, skovbunden er fyldt med insekter og små kryb, og hvor både små og større dyr kommer frem fra deres vinterhi, er det en fantastisk at gå på opdagelse i skoven. Men mindre kan også gøre det for haven har også en masse at byde på, når det gælder småkryb, insekter eller fugle. På eReolen Go! er der masser af viden at hente i forskellige fagbøger om dyr til lands, til vands og i luften. Vi kan også anbefale at lytte til Anders Kofoeds podcast: Tæt på naturen - i skoven, i baghaven og i byen.

 

#

 

Byg dit eget insekthotel.
Vi kan jo som situationen er lige nu desværre ikke gentage succesen fra sidste år, hvor vi afholdt arrangement med insekthotel-byggeri, men med lidt hjælp fra en voksen, kan du nemt bygge ét på egen hånd. Du kan gøre en forskel og hjælpe de mindste dyr i haven eller på altanen, så de får bedre levevilkår og kan hjælpe os mennesker i naturen. Materialer som lærketræ, træstubbe, hønsenet, muslingeskaller, hø, kviste og sten er velegnet til insekthoteller. Du kan finde gode idéer til, hvordan man bygger bl.a. her på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside: HER, eller på Haveselskabets hjemmeside: HER

 

#

 

Tag ud i naturens spisekammer.
Lige nu, hvor solen er fremme og naturen er spirende og grøn, kan det være hyggeligt og lærerigt at gå på opdagelse i skoven, på stranden og i haven efter spiselige planter. Her om foråret er der god mulighed for at finde forskellige spiselige urter og planter i naturen, som kan bruges i madlavningen. Så hvis I har mod på det, er det bare om at komme afsted!
Husk altid at have en voksen med som kan hjælpe med at finde de spiselige urter og planter. I kan se meget mere om, hvad der gemmer sig i naturens spisekammer: HER.