22 sprællemænd og en læderklump - fodbold kan også være litteratur

Fodboldfeberen raser over hele verden lige nu hvor VM løber over skærmen, og ligesom alle andre drengerøve m/k her i verden, så sidder jeg også klinet til skærmen når mit landshold løber på banen. Og imellem kampene graver jeg mig ned i endeløse analyser, statistikker og spekulationer om opstillinger, skader, taktik og hvad der nu ellers kan forsøde den urimeligt lange ventetid før klaphatten skal på igen og neglene skal bides ned til roden i 2 x 45 minutter. Og i den tid er alt på spil.

Sådan er fodbold: det er en slags forenklet mikrokosmos, hvor alle verdens fænomener findes i let fordøjelig form. Her er der klare vindere og tabere, helte og skurke Det er her legender fødes og historier skabes. Sådan føles det. Ja, jeg ved da godt at det er noget pjat, at en granvoksen mand kan hidse sig sådan op over 22 sprællemænd og en læderklump, men jeg står ved det, og det burde du også gøre. I hvert fald i den måned, hvor fodbold-VM er på plakaten. Nu må du godt. 

Fodboldlitteraturen har også sin plads under slutrunderne. Den kan nemlig noget andet end de blodfattige analyser, statistikker og spekulationer. Litteraturen kan gå dybere, kan gå bagom og på tværs af fodbolden som fænomen. Markedet for fodboldbøger er eksploderet, og kvaliteten er svingende. En bog om verdens bedste spil skal nemlig ikke være en opremsning af flotte mål eller en biografi af en spiller uden personlighed. Den skal meget hellere være en nørdet sag skrevet med begejstring af folk, der vil viderebringe deres passion for fodboldens store og små mysterier. Når fodboldlitteraturen er sådan, så er den god nok til også at gøre sig gældende, når der ikke lige er VM. 

Så her får du 9 bud på fodboldlitteratur, som du kan fordrive ventetiden med. 

Og hvorfor ikke starte på de samme høje nagler som indledningen her, og læse ”Hvordan fodbold forklarer verden” af Franklin Foer? Ifølge Foer er fodbold det perfekte vindue til tidens strømninger, og det er en pointe jeg har svært ved at være uenig i. Tag bare fodboldklubbernes udvikling over tid, der er indbegrebet af globalisering med spillere fra hele verden, men stadig repræsenterer sociale klasser og ideologier lastet med gammelt had og historiske bedrifter. Fodbold kan styrte regimer og være med til at starte frigørelsesbevægelser, skriver Foer. Og en militsleder som serbiske Arkan rekrutterede soldater blandt fans af klubben Røde Stjerne. 

Et andet, og noget lettere, bud på fodboldlitteratur er Christian Mohr Boisens herlige samling af mere eller mindre åndrige fodboldcitater, hvis titel er hentet direkte fra Richard Møller Nielsens læber, da han under EM i 1992 leverede denne perle på klingende fynsk-engelsk: “We must screw down the expectations. We have to change our tactic and play with long balls.” Og det er blot ét af mange underholdende guldkorn fra fodboldhistorien.

Sådan er der masser af underholdende ting bagved og rundt om scenen i fodbold, og mange af dem kan du læse om i Andreas Kraul og Lars Hestbechs ”VM – højdepunkter og skandaler”. Her fortælles historien om VM gennem de største øjeblikke og de værste skandaler. De dramatiske historier, som foregår både på og uden for banen, afspejler også fodboldens udvikling på godt og ondt gennem mere end 80 år. 

Og nu vi er ved skandalerne, så kunne et bud på fodboldfiktion være Phillip Kerrs krimiserie om mord og korruption i professionel fodbold, der indtil videre indeholder 2 bind. Her hører vi om den fiktive, men meget virkelighedstro klub, London City med russisk ejer. Klubbens manager, Scott Manson er seriens hovedperson og bøgernes gudsbenådede fortæller. 

En anden af fodboldens slagsider er fodboldvolden, som vi bl.a. kender fra de engelske hooligans. Peter Grønlund har i ”Fodboldhæren” beskrevet hooligan-kulturen, der faktisk er andet og mere end bold. Her får vi et fordomsfrit indblik i en verden, hvor fodbold er noget med arbejderklasse, hjerteblod, sange og slå på tæven.

Fankulturen er nemlig ikke kun vold og idioti, men også store følelser og loyalitet. I ”Fodboldfeber” skriver Nick Hornby om at være en fan, der støtter sit hold i tykt og tyndt. Holdet er Arsenal fra Londonbydelen Highbury. Kærligheden og frustrationerne i forholdet til ugens 11 mænd er fodbold i en nøddeskal. I essayistisk stil skriver Hornby så begavet og underholdende om forholdet til fodbold, at man bliver nyforelsket i det gamle spil.

De to fodboldkommentatorer Carsten Werge og Per Frimann har bedrevet en rigtig nørdebog med ”Bold i blodet”, hvor de fortæller om et halv års fodboldrejser, hvor de kommer omkring gode træningsmetoder, diskussioner om kreativ spillestil, Barcelonas akademi og fodboldens udvikling. Det er nørdet og langhåret, men godt serveret.

Og til sidst skal vi selvfølgelig også nævne nyere tids mest elektriske fodboldbiografi, ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic” af David Lagercrantz. Forfatteren står på en stor litterær arv, der løfter biografen op til et niveau, hvor den med rette kan kaldes stor litteratur. Det er især kombination af fodboldstjernen og forfatteren, der giver bogen sin dynamik. Den intellektuelle, dannede stemme, der beskriver den testosteronfyldte og kontroversielle ghettodreng er ren dynamit, så skal du kun læse én fodboldbiografi, så er det denne. 

Anbefalet af Anders Greis

Materialer