Virusset Coronus elsker at rejse rundt, så pas på!

11.11.20
Coronus – det lille virus – er en livlig lille fyr. Han nyder livet hos flagermusen Flaksy, og det er også meget godt – men han er lidt rastløs.

Læs bogen om virusset Corona, og bliv klogere på hvordan en virus smitter.

Coronus elsker at rejse, og en dag beslutter han sig for at rejse væk fra flagermusen Flaksy, som han har boet hos. 
Coronus tager turen fra Flaksy over på skældyret Skælly, som har den smukkeste skællede skal i alle regnbuens farver. Desværre bliver Skælly fanget af et menneske, som tager ham med til et marked. Coronus synes det er et dejligt sted med masser af liv, og han beslutter sig for at rejse videre og springer over på hånden af mennesket Huang. 
Da Huang tager sin hånd op til munden, springer Coronus ind i Huangs mund, Coronus hænger lidt ud i munden, inden han tager turen ned i halsen på Huang. Her møder han både runde og aflange væsner, som drøner rundt overalt. Coronus rammer et af de mærkelige væsner, som hedder Cellus. Cellus har den evne, at han kan lave mini Corunusser, og nu går det stærkt. Snart er der så mange mini Coronusser, at der ikke er plads nok til dem alle, derfor forlader  mange af dem Huang, og springer videre til andre mennesker. 
Der går et stykke tid, før det går op for menneskene, at Coronus og hans venner er på spil, men så begynder menneskene at bekæmpe virussen med afstand, sprit og håndvask. 
Læs hvordan det går med Coronus, nu hvor menneskene ved, han er på spil.