En ny stjerne på forfatterhimlen.

28.10.20
En lille bog med store familiehemmeligheder.

257 sider - på så få sider er det lykkedes Estrid Dyekjær at skrive en fin familieroman med masser af handling, uden man som læser føler, man sidder tilbage med en følelse af, at der mangler noget, efter sidste side er vendt. 
Året er 1955 og meget er på spil – især, hvis man bliver gravid uden udsigt til ægteskab, sådan som det sker for Kirsten. Handling skal der til, og det skal være hurtigt – derfor lægger hun og moderen en plan. Kirsten forfører den formasteliges bror Johannes, som på ingen måde er det, Kirsten drømte om, men Johannes er god ved dyr og har den samme karakteristiske næse som storebroren Christian. Johannes skal pludselig være far og er lykkelig. Dermed er vi lynhurtigt introduceret til bogens første hemmelighed, den første af en lang række viser det sig. Men kan man bygge et ægteskab på løgne? 
Som bogen skrider frem gennem de næste 40 år, støder vi på den ene hemmelighed eller fortielse efter den anden. Selv den på overfladen så uskyldsrene Johannes rummer hemmeligheder, han gerne selv ville være foruden. 
Man er i godt selskab med Kirsten, Johannes, Christian og de mange børn og børnebørn, vi lærer at kende, som historien og årene skrider frem. Handlingen flyver afsted uden, at det virker forhastet at nå gennem 40 års levet liv med alt, hvad det indebærer. Tværtimod så er en af styrkerne ved bogen så afgjort tempoet og det faktum, at forfatteren trods historiens lange tidshorisont formår at opretholde en fin sammenhæng i hovedpersonernes livsforløb. 
En usentimental og meget velskrevet debutroman, som er en forhøjelse at læse. Ikke så sært at Estrid Dyekjær er nomineret til dette års Edvard P. Prisen.