Historieskattejagt, Humlebæk: Onkel Ebbes arv

Velkommen til Fredensborg Bibliotekernes historieskattejagt. En anderledes måde at høre en historie, der foregår lige dér, hvor du er.

Målgruppe: Børn, der går (eller snart begynder) i 0. – 3. klasse.
Varighed: Cirka 40 minutter – afhængig af deltagerne.

Ønsker du at printe forløbet, kan du downloade en pdf i bunden af denne side.

Før I går i gang, skal I vælge en holdkaptajn – helst en voksen. Det er holdkaptajnen, der styrer skattejagten og viser videoerne med historiefortælling (på telefon eller ipad). Det er også holdkaptajnen, der læser de beskeder, der står mellem videoerne højt. 
(Tekst i kursiv er beskeder til holdkaptajnen, der ikke skal læses højt.)

Først skal I finde post 1. Det er den bænk, der står overfor Kebabben – tæt på Humlebæk Bibliotek. 

(Hvis du står med ryggen til indgangen til Humlebæk Bibliotek og går over mod gågaden er Kebabben lige på din højre hånd – og du skal altså finde bænken overfor. På din venstre hånd.) 

Sæt jer på bænken og se den første video.

Birk og Nick skal finde de rigtige tal, så de kan få låsen i boksen op. 

Første gåde er, at de skal finde Birks yndlingssted – et sted, der har noget med Birks navn at gøre. Du kan faktisk se det herfra. Kan du gætte, hvor det er?

Og kære holdkaptajn, hvis børnene har svært ved at finde stedet, kan du give dem en ledetråd: Birks navn har noget med birketræer at gøre. Kan I se nogle birketræer? De står lige ovre på bakken ved siden af biblioteket. Lige ved skiltet med Varekørsel tilladt.

Næste gåde er, at Birk og Nick skal gå op på biblioteksbakken og finde to ens tal ved siden af hinanden, der ikke flytter sig. Altså nogle tal som de kan se fra toppen af bakken. Se om du kan løse gåden. Hvis det er svært, får du ledetråde af holdkaptajnen. 

Oppe fra bakken kan du se flere tal: Irmas åbningstider står med hvide tal på blå baggrund: 9-20, 8-18, 9-18. Du kan sikkert også finde nogle biler med nummerplader, men de flytter sig jo, når bilerne kører – så det er ikke dem. De rigtige tal er husnumrene ovre i de hvide boliger lige ved siden af biblioteket. Der står 64 og 66. Det rigtige tal er 66, for det er jo to tal ved siden af hinanden. 

Når du har fundet de to ens tal, sætter du dig ved bænken foran bakken og hører videre på historien.

Nu skal du prøve at finde bogstaverne – og danne ordet. Gå ind i bibliotekets have som du finder, hvis du står med ansigtet mod bibliotekets indgang og går til højre rundt om biblioteket.

Kig ind ad bibliotekets vinduer og find 8 små sorte bogstaver, som er gemt derinde. Bagefter skal børn, der kan læse, prøve at danne et ord af bogstaverne. Børn, der ikke kan læse, skal bare finde bogstaverne.

Når I har fundet de 8 bogstaver, sætter I jer tilbage på bænken foran den lille bakke med birketræer og se den næste video.Og kære holdkaptajn, I skal kun lede efter bogstaverne på selve biblioteket. Der er ingen bogstaver i mødelokalet lige ved siden af biblioteket. De otte bogstaver er K-U-H-Æ-M-L-E-B og de danner ordet Humlebæk. 

Nu skal I ned til kulturhuset. Når du står ved bænken med ryggen til bakken, skal du bare gå lige ud og forbi den første bygning med gule mursten. Fortsæt lige ud, så du går over vejen med OK-tanken i midten. Når du er kommet over vejen, skal du følge fortovet til højre ned mod kulturhuset – og her skal du tælle træer for at Birk og Nick kan få den rigtige kode til boksen.

Hvor mange træer vokser der lige ved siden af fortovet? (Det rigtige svar er 29.)Fortovet fører ned til en grå, grøn og hvid bygning. Det er kulturhuset. Hvis du går rundt om kulturhuset til højre finder du en bænk. Sæt dig og se den næste video. 

Så skal du videre til næste post. Fortsæt rundt om kulturhuset (det er lige meget om du går højre eller venstre om.) Bag kulturhuset skal du finde en grussti med et blåt skilt, hvor der med hvide bogstaver står Krogerupstien 16. Stop her og hør den næste video.

Nu skal du hjælpe Birk med at stikke af fra Nick. Holdkaptajnen tæller til 20, så du børn får et forspring og så skal han eller hun prøve at fange dig inden, du når til skoven og rører ved et træ.

Hvis der er flere børn, skal holdkaptajnen fange så mange som muligt – og dem der er fanget, må hjælpe holdkaptajnen med at fange flere. (Man er fanget, når man er rørt.) Hvis I har forskellige aldre, får de mindste et større forspring, så de mindste må løbe når holdkaptajnen siger 1 og de ældste først må løbe, når holdkaptajnen siger 10.

Og kære holdkaptajn, tilpas farten, så de har en chance, og det samtidig er svært. Det tager cirka 4 minutter at gå ned til skoven, hvis du synes, det er for langt at løbe, kan I starte med at gå og løbe når I kommer lidt tættere på.
Når I er færdige med fangelegen, skal I se den næste video – hvilken afhænger af, om det lykkedes at stikke af fra holdkaptajnen eller ej. (Hvis I er flere børn, gælder det, der er sket for flest. Hvis der er lige så mange, der blev fanget, som ikke-fanget gælder det som ikke-fanget). 
Her kommer den video, I skal se, hvis du / I blev fanget af holdkaptajnen: 

Her kommer den video, I skal se, hvis du / I slap væk fra holdkaptajnen.

Nu skal du hjælpe Birk med at gemme sig fra Nick. Holdkaptajnen bliver stående på stien og tæller til 50, mens du gemmer dig. Bagefter sætter han et ur på 3 minutter – og så må han ikke finde dig før uret ringer. Ellers finder Nick Birk. Og kære holdkaptajn, hvis du ikke har et ur, kan du i stedet tælle til 100.

Når I er færdige med gemmelegen, skal I se den næste video – hvilken afhænger af, om det lykkedes at gemme sig fra holdkaptajen eller ej. (Hvis I er flere børn, gælder det, der er sket for flest. Hvis der er lige så mange, der blev fundet, som ikke-fundet gælder det som ikke-fundet). 

Her kommer den video, I skal se, hvis du / I blev fundet af holdkaptajnen: 

Her kommer den video, I skal se, hvis det lykkedes at gemme sig for holdkaptajnen: 

Så nu har du klaret historieskattejagten – og tillykke med det. Hvis biblioteket har åbent, kan du gå tilbage og få en præmie – hvis det har lukket, kan du komme igen i åbningstiden. Der er én præmie pr barn, og du skal bare sige kodeordet: 
Nick er en snydepels.

Historieskattejagten er skrevet og fortalt af Maria Rørbæk. Copyright: Maria Rørbæk.