Hyppigt stillede spørgsmål om genåbningen efter corona-nedlukning 2021

Fredensborg Bibliotekerne er nu fuldt genåbnede, men der er stadig visse ting, du skal være opmærksom på.
  • Hvor lang tid har jeg til at aflevere mine lån, før jeg får bøde?
    Fristen for at aflevere materialer uden at vi opkræver bøde udløb den 17. maj 2021. Nu skal man altså igen betale ved for sen aflevering. Det gælder også lån, man har haft hjemme under coronanedlukningen.

  • Hvornår åbnede biblioteket igen?
    Allerede fra d. 4. januar 2021 var det muligt at aflevere sine lån samt afhente reserveringer, som man havde foretaget hjemmefra. Vi kaldte det nødbiblioteket. Herefter åbnede biblioteket gradvis op igen, og fra den 14. juni var alt tilbage til det normale.

  • Jeg vidste ikke, at I var genåbnet, og nu har fået bøde for ikke at aflevere!
    Man har kunnet læse på vores hjemmeside og i lokalpressen, hvornår biblioteket åbnede igen. Vi har desværre ikke lov til at sende uopfordrede beskeder ud til alle vore brugere med den type oplysninger. Man kan dog tilmelde sig Biblioteksklubben og dermed vores nyhedsbrev, hvis man er nervøs for at gå glip af noget.

    > Fortsæt til Biblioteksklubben

  • Skal jeg vise coronapas for at komme ind på biblioteket?
    Fra den 14. juni var det ikke længere nødvendigt at have coronapas for at benytte biblioteket. Det gælder hele biblioteket.

  • Skal jeg stadig have mundbind på?
    Nej, mundbind er ikke længere påkrævet.

  • Kan jeg bruge jeres computere, printere og kopimaskiner?
    Ja, computere, printere og kopimaskiner kan benyttes som normalt.

  • Kan min forening booke et mødelokale?
    Ja, det er nu igen muligt at booke mødelokale, men med et begrænset antal deltagere.

    > Læs mere om mødelokalerne

  • Hvad med jeres it-café, lektiecafé, morgensang osv?
    It-caféerne er nu igen åbnet, mens lektiecafé og morgensang stadig afventer situationen.

    > Læs mere om it-caféerne

  • Hvad hvis jeg stadig ikke har fået svar på mit spørgsmål?
    Så kan du kontakte os på telefon eller mail. Ring til 72 56 22 00 eller brug vores kontaktformular.