Min baby siger røv til jer!

28.08.17
Er du en gammel gubbe? Nej vel, eller måske… Tre af denne fortællings fire hovedpersoner er gamle gubber. Emile, Pierre og Antoine. De mødes til sidstnævnte hustru Lucettes begravelse. Den fjerde hovedperson er ikke en gammel gubbe, men Antoines voksne og gravide barnebarn, Sofie.

Det er Sofie der fyrer sætningen ”Min baby siger røv til jer” af, da et ældre hold pensionister, uopfordret begynder at befamle hendes meget gravide mave. Og den tone og fandenivoldskhed er gennemgående i Gamle gubber.

Da de tre gamle gubber mødes efter begravelsen, tager den ene anekdote den anden, fra deres fælles opvækst, barndom og ungdom og over arbejdet på den store lokale fabrik, medicinalfirmet, Garan Servier. Alle tre foragter familiefirmaet Garan Servier og dens nu tvangs pensionerede og detroniserede, demente direktør, patriarken Garan Servier.  

Det bliver ikke bedre da afdøde Lucette har efterladt et brev til Antoine, hos den ligeså foragtede lokale sagfører (Garan Servier’s sagfører) Emmanuel Brousse. Brevet må først åbnes efter Lucettes død.
Da Antoine åbner brevet, dagen efter begravelsen, bliver det gjort klart for ham, at Lucette på et tidligere tidspunkt i deres ægteskab, har haft en affære med Garan Lucier. Herfra tager dramaet for alvor sin begyndelse, da Antoine med sit jagtgevær i bagagerummet, sætter kursen mod den detroniserede Garan Servier´s residens, og herfra læser man selv videre…

Gamle gubber er en særdeles velskrevet og veltegnet tegneserie og holder man af eksempelvis Ken Loachs socialrealistiske dramaer eller en nyere fransk film, som De urørlige, går man ikke helt galt i byen med denne tegneserie.

Materialer