Om os

Humlebæk Bibliotek ligger i Humlebæk Center og er et naturligt samlingspunkt i en by, hvor kunst og kultur altid har spillet en stor rolle for de mange aktive borgere.

Humlebæk Bibliotek har siden 2012 været vært for en it-café, hvor frivillige hver tirsdag fra klokken 14.30-16.30 sidder klar til over en småkage og en kop kaffe at besvare spørgsmål om computere, mobiltelefoner, tablets eller lignende.

På Humlebæk Bibliotek kan lokale foreninger låne mødelokaler i form af den store sal og det mere intime grupperum. Salen benyttes også ofte til spændende events i form af forfatterforedrag, børneteater, koncerter, kunstudstillinger ofte arrangeret i samarbejde med foreninger og andre samarbejdspartnere.