Om dette arrangement

Tid
18:00 - 20:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Viden & fakta

Samtalesalon om tid

01.12.21
Genopdag den gode samtalekunst, når vi den 1. december inviterer til samtalesalon under overskriften ”TID”. Det kræver ingen forudsætninger, du skal blot have lyst til at lytte og til at samtale.

Hvilke aktiviteter gør, at du glemmer tiden? Hvornår har du oplevet at have al tid i verden? Hvornår kigger du meget på klokken? Hvad bør bestå til evig tid?

Tid er et konkret og filosofisk begreb, som på den ene eller anden måde påvirker os alle. På Nivå Bibliotek kan du den 1. december lære dig selv og dine medmennesker bedre at kende under overskriften ”TID”.

En samtalesalon træner dig i kunsten at samtale med mennesker, som du måske ikke har mødt før eller måske ikke har så meget til fælles med. Der er på forhånd udvalgt nogle inspirerende og til tider måske provokerende spørgsmål, der skal åbne op for samtalen og gøre os mere nysgerrige på hinanden. En samtalesalon kan minde meget om en hyggelig stund på en café. Forskellen er blot, at til samtalesalonerne kan man sagtens møde op alene, for værterne sørger for, at du kommer i snak med andre spændende gæster.

 

Apropos tid! I anledningen af at samtalesalonen foregår den 1. december, serverer vi æbleskiver i pausen.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.