Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Mergeltoften
Mergeltoften 8
2990 Nivå
Arrangører
Nivå Bibliotek og Medborgercenter, Fredensborg Bibliotekerne, Mergeltoften
Målgruppe
For voksne
Viden & fakta

Samtalesalon om Søskende

28.09.23
Mød nye mennesker og genopdag samtalens kunst.

Brug en formiddag på at fordybe dig i en interessant samtale. Opdag glæden ved at reflektere over livets forskellige aspekter med en fremmed. Læn dig tilbage og lad værten føre dig igennem en række tankevækkende spørgsmål. Mød blot op med lysten til at tale og lytte uden travlhed, fordomme og skærme.

I samtalesalonerne mødes vi over den gode samtale og et tankevækkende tema. Det kræver ikke andet af dig end glæden ved at lytte til et andet menneske og lysten til at samtale over en kop kaffe.

Dagens tema er ”søskende”. Om vi har dem eller ej og om vi er yngste-, mellem- eller ældstebarn præger os gennem livet. Men hvordan adskiller søskenderelationer sig fra andre relationer? Og hvordan udvikler søskenderelationer sig gennem årene? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal samtale om.

Arrangeres i samarbejde med Mergeltoften og Grøn Fælleslæsning.