Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Kom og hør om Mira fra de populære børnebøger

05.09.20
Mød forfatterne bag bøgerne om Mira og lav din egen tegneserie

Lørdag den 5. september klokken 11-13 får Humlebæk Bibliotek besøg af tegner Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire. Her fortæller de om deres populære tegneserier med pigen Mira. Bøgerne om Mira er henvendt til tween-aldersgruppen og handler om venskaber, familier med irriterende søskende og pinlige forældre, og om at blive større - men også lidt om kærlighed.

Når forfatterne har fortalt om Mira, skal de deltagende børn selv tegne deres egen tegneserie, for det er nemlig slet ikke så svært, lover børnekulturformidler på Humlebæk Bibliotek, Nynne Jakobsen.

Arrangementet er gratis med billet og henvender sig til børn på 8-12 år eventuelt i følgeskab med en voksen. Billetter kan hentes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

Arrangementet er et samarbejde mellem Fredensborg Bibliotekerne og Børnefilmklubben Humlebien.