© Foto: Ramona Macho
© Foto: Ramona Macho

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 11:45
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Højtlæsning med Drag Queen Ramona Macho

16.10.21
Oplev højtlæsning med ekstra flair når Drag Queen Ramona Macho læser højt fra sine yndlingsbøger på Humlebæk Bibliotek.

Kom og besøg os denne lørdag formiddag, hvor vi slår et slag for ligestilling mellem køn med den allerfineste Drag Queen, Ramona Macho. Ramona vil læse sine yndlingsbilledbøger højt for de mindste i cirka 30 minutter, og efterfølgende vil der være mulighed for at få taget et billede sammen. 

Performancekunstneren Ramona Macho har optrådt i 20 år i mange forskellige sammenhænge, og har blandt andet læst eventyr op for børn, i forbindelse med den årlige GayPride og har været værtinde ved ”Glad”- teater festivallen. En teaterfestival med udviklingshæmmede skuespillere. Ramona er desuden frontfigur i ”Ramona og Ungdomskoret”, som i en årrække har haft gudstjenester/koncerter i Enghave Kirke, og som i 2020 blev nomineret til en LGBTQ-kulturpris.

For børn fra 3-7 år og deres voksne. 

Gratis med billet.

 

På Fredensborg Bibliotekerne har vi i børnebiblioteket særlig fokus på FN’s verdensmål. I 2021 kigger vi nærmere på verdensmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene. Vi håber på at kunne udfolde verdensmålet på en interessant, lærerig og måske endda sjov måde, bl.a. igennem arrangementer for børn i forskellige aldersgrupper og deres familier. Med disse forsøger vi at koble nogle spændende og sjove aktiviteter her og nu med en spirende bevidsthed om, at hvad vi siger, gør og tænker i dag har en stor betydning for fremtiden.