
Om dette arrangement
Fars Legestue
Fars Legestue er et tilbud til fædre med børn i alderen 0-5 år. Her kan du komme og være aktiv sammen med dit barn, og du kan møde andre fædre, der som dig er på barsel eller blot har taget en fridag sammen børnene.
I Fars Legestue kan du komme og gå, som det passer ind i jeres dag, og sover dit barn, så er der også plads til barnevognen, mens du tager en kop kaffe og snakker med de andre fædre. Der vil være sjove legeredskaber og legetøj, som du og dit barn kan være sammen om. Legetøjet er coronavenligt og bliver afsprittet/vasket løbende.
Legestuen har åbent tirsdage fra 10-12, men det kan være en god idé at holde sig opdateret her på hjemmesiden for eventuelle aflysninger af legestuen, så du ikke går forgæves.
Det kræver ikke tilmelding at være med - I kan bare møde op.
Fars Legestue er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Fritidsbutik og Fredensborg Bibliotekerne.