Om dette arrangement

Pris
Gratis - tilmelding
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Bogvogterkursus - et tilbud til børnehavens kommende skolebørn

Nu kan de store børn i børnehaverne komme på bogvogterkursus.

Bogvogterkurset er til børnehavernes store børn, der snart skal starte i skole. Tilbuddet viser på en sjov og legende måde børnene, hvad bøger kan bruges til, og hvordan man passer godt på dem.

Vi taler om, hvad man kan bruge biblioteket og bøger til. Vi skal høre en historie om, hvad man kan bruge bøger til, gætte hvad der er sket med ødelagte bøger og quizze om, hvad man kan på biblioteket.

Afslutningsvis får børnene et bogvogterdiplom med deres navn på, som de kan få med hjem.

I er velkomne til at medbringe madpakker, og i forbindelse med besøg på biblioteket er det som altid muligt at bestille en bogpose i forvejen, der støtter op om de emner, I arbejder med for tiden.

Vi glæder os til at tage imod de kommende bogvogtere på biblioteket!

Skriv til børnebib@fredensborg.dk for at lave en aftale om tid og sted

Varighed: ca. 30 minutter

For børnehavebørn på mellem 5 og 6 år.