Fredensborg Bibliotek
Jernbanegade 3
3480 Fredensborg
Tlf. 7256 2200
bibliotekerne@fredensborg.dk
Humlebæk Bibliotek
Humlebæk Center 40
3050 Humlebæk
Tlf. 7256 2100
bibliotekerne@fredensborg.dk
Nivå Bibliotek
Nivå Center 30
2990 Nivå
Tlf. 7256 2400
bibliotekerne@fredensborg.dk

Hendrix, Jimi: Winterland

Bokssæt med Winterland koncerterne - en vinter udelukkende med solskin...

Af: Flemming Mikkelsen
Publiceret d. 24.01.2012

I slutningen af 1968 gav Jimi Hendrix Experience seks koncerter i San Francisco’s "Winterland ballroom" optaget over tre dage. Det var i kølvandet på Electric Ladyland udgivelsen, så viriliteten og spilleglæden springer lytteren i møde fra starten af denne 4 cd udgivelse. Numre som: Lover man, Foxey Lady, Purple Haze, Red House men også andres materiale gøres til Guitarguden Jimi’s eget materiale, såsom Creams Sunshine of Your love, Dylans Like a Rolling Stone og Billy Roberts Hey Joe! Nogle af numrene findes i forskellige versioner, alle forskellige, for Hendrix holdt ikke af at gentage sig selv. Historisk vingesus, ja, men vindsuset mærkes endnu i dag. Bare ærgerligt at SunnyBoy skulle meldes ind i Klub 27!

Nyt på hylden