|
|
|
| Hjemmesiden nu også på andre sprog |
|
Af: Karsten S. Andersen
Publiceret d. 27.08.2009
|
Fremmedsprogede brugere af bibliotekets hjemmeside behøver ikke længere kæmpe med det danske, når de skal læse om biblioteket. Siderne med adresser og åbningstider, gebyrer og priser samt lånerreglerne er nemlig nu blevet oversat til tre fremmedsprog: Arabisk, engelsk og tyrkisk. Dermed håber vi, at langt størstedelen af kommunens fremmedsprogede indbyggere kan få i hvert fald de mest basale informationer om bibliotekets virke samt nogle nyttige praktiske informationer på deres foretrukne sprog. De oversatte sider er markeret med små flag oppe i hjørnet, men du kan også finde en samlet indgang til dem på siden Andre sprog i sektionen Om biblioteket. Oversættelserne er lavet af tolkefirmaet Social-Medicinsk Tolkeservice. Biblioteket tager dog det fulde ansvar for eventuelle sproglige svipsere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|