Velkommen til Fredensborg Bibliotekernes arrangementer i foråret 2010.
Denne sæson byder på en varieret vifte af arrangementer og udstillinger på vores tre biblioteker fra Cirkeline og fluebinding til Ladies Room og maleriworkshops. Lad dig inspirere af kataloget eller kig forbi biblioteket for yderligere information.
I vinter/forår 2010 tyverisikrer personalet alle materialer på Fredensborg Bibliotekerne. Det betyder, at vi sætter mikrochip i alle materialer, inden de kan udlånes og afleveres via selvbetjening på nye, topmoderne automater. Det vil medføre en kortere lukkeperiode på hvert bibliotek. Forårsprogrammet er derfor ikke helt så fyldigt, som det plejer.
Bibliotekernes personale glæder sig til at slå dørene op for de lettere moderniserede biblioteker, og til efteråret 2010 er vi igen tilbage med et fuldt program med arrangementer, udstilling og undervisning.
Brug menuen til højre for at se en oversigt over forårets arrangementer og udstillinger. |