Denne 3-disc retrospektive udgivelse har haft sit økologiske bomuldsfiskenet bredt ud på bunden af 60’erne og 70’ernes folkrock og fanget de store fisk ind. Denne epoke i rockhistorien hvor resterne af britisk folk flyttede sammen med den begyndende bluesrock og skabte folkrockens velskabte barn. Og vi er nogen der så sandelig har nydt denne velsmagende bryg i fulde mål sidenhen. Og hvilken musikbryg. Tårerne løber til og mine præsenile celler finder ilt og lever op igen. Som en gammel original fra min barndom altid sagde når han tændte sin snadde: Må den pive tobak aldrig dø..Hos mig dør navne som Fairport Convention, Albion Band, Sandy Denny, Trafic, Jethro Tull, The Incredible Stringband, Richard Thompson osv.osv..aldrig. Med eller uden præsenile celler eller røgtobak..prøv en lytter. |