Efter fire år som en del af Netmusik.dk forsvinder Nodeservice fra årsskiftet som bibliotekstilbud. Nodeservice har forsynet musikinteresserede med digitale noder til alskens musik og har været en populær service blandt brugerne. Desværre har antallet af brugere været meget begrænset, og da antallet ovenikøbet i det sidste år har været svindende, har Statsbiblioteket altså valgt at nedlægge servicen. Det betyder dog ikke, at det i al fremtid vil være slut med digitale noder via biblioteket. Netmusik er på jagt efter en ny udbyder til afløsning af Nodeservice, men om og hvornår der sker noget, er ikke muligt at sige. |