Af Clara
Hun sad i vinduskarmen og kiggede ud, hun havde slukket lyset for bedre at kunne se dem der gik på vejen., hendes blik blev fanget af en mørk skikkelse i haven. Hendes hjerte begyndte at hamre og hendes vejrtrækning blev hurtigere og mere gispende.
”hvem kunne være i hendes have nu, på denne tid af aftenen”.
Hun tænkte straks på alle de forfærdelig ting man havde hørt i fjernsynet og radioen på det sidste, om unge på hendes alder der begik indbrud, når et hus så forladt ud. De var voldlige, og flere var blevet tævet næsten ihjel fordi beboerne alligevel var hjemme.
”hvorfor ville hun dog også sidde i mørke, hele huset var jo mørkt nu, og ingen kunne se at hun var der, og selvfølgelig den dag hun var alene hjemme.”
hun stak hånden i lommen for at fiske mobilen op og ringe til politiet, men lommen var tom. Mobilen lå selvfølgelig i hendes skoletaske som hun havde smidt i gangen da hun kom hjem. Hvorfor kunne hun dog ikke være bedre til at rydde op når hendes mor sagde det. Skikkelsen var nu nået hen til hoved døren. Hjertet sad oppe i halsen på hende, og hendes hjerte var næsten holdt op med at slå.
”havde hun husket at låse døren.” hun var ikke sikker, hun glemte det ofte på grund af alle mulige ting hun mente var langt mere interessant. Nu kunne hun høre døren knirkende blive åbnet.
det var første gang hun havde været så bange, det var selvfølgelig også første gang hun havde indbrud.
”Hej Cecillia, jeg er hjemme, hvorfor har du nu igen glemt at låse døren” råbte hendes mor, og smækkede døren i efter sig.
