|
Af Clara B. Jensen
Hun lå i sin seng. Hun blev vækket ved at en lastbil stoppede nedenfor. Hun smuttede hurtigt i et par pink kanintøfler og tøffede over til vinduet. Med en foroverbøjet holdning og let sammenknebne øjne kiggede hun ud af vinduet. Hun sukkede dybt. Nede på vejen var to unge mennesker ved at læsse alle deres ting ud af lastbilen, en rangle faldt ud af en af de meget proppede flyttekasser. Hun tøffede tilbage til sin seng og lagde sig tungt på ryggen mens hun kiggede op i loftet. Da hun havde ligget sådan et stykke tid uden at falde i søvn, kunne hun tydeligt høre de nye naboer låse sig ind i deres nye lejlighed. Hun vendte sig om på maven og med en langsom armbevægelse tog hun puden over hovedet og sukkede dybt. Nu var der endelig stille. Hun faldt hurtigt i søvn med puden over hovedet. Hun blev dog vækket kort efter af en baby der hylede. Hun rejste sig bandende og mumlende op, gned sig lidt i det venstre øje. Så gik hun hen til spejlet, stadig med puden i hånden. Da hun så sig selv, udstødte hun et fnys og smed puden mod spejlet. Så tøffede hun ud i opgangen mellem lejlighederne. Hun kiggede på dørskiltet. ”Familien Hansen” stod der. Hun løftede hånden og bankede på. Døren blev hurtigt åbnet og en ung mand smilede til hende. ”Hvordan er det dog at I larmer, kan I dog ikke havde lidt respekt for de mennesker der snart har tilbragt hele deres liv på denne lille plet?” hun vendte om på hælen og marcherede ind i sin egen lejlighed igen. Ud af dørspionen kunne hun se at han stadig stod ude i opgangen med åben mund og kiggede efter hende. Hun luskede langsomt ind i sin seng med et lille smil på læben, og da hun denne gang lagde sig i sengen, fik hun lov at sove, så længe hun ville.
|
|
|
|
|
