Af Amalie Keiser-Nielsen
Mit tøj ligger på gulvet. Jeg er allerede trukket i min badedragt, og den føles kold mod min hud. Den stærke lugt af klor byder mig velkommen, og da jeg træder ind under bruseren begynder min krop at slappe af. Jeg er allerede trådt ud af hverdags-mig, og jeg føler mig godt tilpas.
Jeg snuser ind, lader duften fylde mine lunger. Jeg er allerede ør i hovedet.
Jeg kan ikke få nok af den tykke duft, og jeg snuser, ind og ud. Jeg slukker for vandet og går over mod døren. For hvert skridt jeg tager bliver duften stærkere, dybere. Den suser rundt i mit blod, forbinder min krop til de højere luftlag. Da jeg åbner døren vælter en varm bølge ind over mig. Jeg tager den begærligt til mig, fylder mig selv med den skarpe smag. Jeg lader mig glide ned i vandet, og bytter mine ben for den hale, jeg ikke har.
