 |
|
Af Vibeke Poulsen |
|
Klæder skaber folk siger man – og noget er der jo om snakken. Selv om man
ikke følger moden slavisk, er der masser af værdier og følelser i det tøj vi
vælger at tage på hver dag. Tøjet er med til at fortælle om den tid vi lever
i og det samfund der omgiver os. Derfor synes jeg det er spændende og
interessant at læse om mode, både i bøger og blade, på film og på nettet.
Det er på nettet det nyeste om moden formidles, specielt på blogs, der
opdateres nærmest hver dag. Modeblogs kan skrives af alle og enhver og
handler både om hvad der sker af nyt og hvad bloggeren selv har på. Også
teenagere skriver blogs og får gennemslagskraft, så de bliver inviteret til
at sidde på første række ved de store designeres modeshows. Tjek nogle af de
danske modebloggere på
danskemodeblogs.dk.
Den københavnske modeuge løber af stabelen i begyndelsen af februar og DR
K har i den anledning tema om mode med transmissioner fra catwalken og andre
udsendelser om mode Læs om programmerne på
DR's hjemmeside.
Et andet sted at finde inspiration er i modebladene. At sidde og bladre i
de glittede magasiner er luksus-afslapning! Selv om modellerne er omkring 20
år og tøjet koster en formue, er der måske en sjov detalje eller en flot
farve, der kan inspirere ens egen mere hverdagsagtige garderobe.
Fredensborg Bibliotekerne abonnerer på 2 af slagsen, og som ved alle
tidsskrifter kan det nyeste nummer læses på stedet og de ældre numre lånes
med hjem i 14 dage. Begge blade har også spændende hjemmesider.
|
|
|
|
|
Og så er der jo bøgerne. De kan aldrig være helt up to date, men giver historiske tilbageblik og baggrund i stedet. |
 |
Katia Johansen: Dronningens kjoler
Helt ny bog hvor Dronning Margrethe (f. 1940) fortæller om valg af
garderobe, til hverdag, til galla, til rejser, til festlige og sørgelige
pligter og om opfindsomt genbrug.

OBS! Kom og hør konservator og forfatter Katia Johansen
fortælle om arbejdet med bogen og vise billeder torsdag den 19. april kl.
15-16.30 på
Kokkedal Cafébibliotek. Arrangementet er gratis og en del af Fredensborg
Kommunes fejring af Dronningens regentjubilæum. Følg med på
hjemmesiden for mere information om tilmelding. |
|
Generelt om mode |
 |
Anne-Grete Steckhahn:
Tidens mode - 1880'erne-1960'erne
Modeidealernes udvikling i tiden 1880-1960 belyses. Fra klunketiden til slutningen af tresserne, hvor hovedparten af tøj bliver købt færdigsyet og ikke længere bliver kreeret. Spændende kulturhistorisk bog, der også knytter an til samtidens blade og reklamer. Mange flotte billeder af tøj fra danske museums-samlinger.
 |
 |
Vintage mode: en fascinerende rejse gennem det 20. århundredes tøjdesign
Tidligere tiders mode kan stadig bruges af dem, der er med på moden! Denne
bog er en kulturhistorisk rejse i internationalt mode i det 20. århundrede
og både Chanel og punkbevægelsen er med.
 |
 |
Modeleksikon - Fra couture til kaos
Opslagsværk, redigeret af Mads Nørgaard, der dækker modens historie bredt med emner som modeskabere, stilarter, fotografer, modeller, tekstilerne og teorierne. Perioden er fra starten i Paris i 1858 op til morgendagens modebillede.
 |
|
Modeskaberne |
 |
Lotte Tegner Freddie: Modens mestre
Præsentation af nogle af de nyere danske designere som Malene Birger, Susanne Rützou og mange flere
 |
 |
Walk on the wild side : Margit Brandt modedesign 1965-1980
I efteråret 2011 døde Margit Brandt, en af de toneangivende danske designere
i 60’erne og 70’erne. Heldigvis nåede Kunstindustrimuseet i 2010 at lave en
udstilling af hendes tøj og tegninger. Bogen her er udgivet i forbindelse
med udstillingen.
 |
 |
Maria Sander:
Jean Voigt - lyset rammer selv det unævnelige
Flot bog om Jean Voigt (1940-1996) - modeskaberen, skrædderen, scenografen og kunstmaleren. Den kommer omkring både hans haute couture og scenografi, og fortæller om en kreativ og excentrisk person med op- og nedture. Den er skrevet af hans kone gennem mange år, Maria Sander i et højstemt sprog, der på en måde passer godt til bogen.
 |
 |
Danièle Bott: Chanel - Collections and creations
Dejlig bog om huset Chanel og dets mest kendte kreationer: bl.a. dragten, den lille sorte, kameliablomsten og parfumen Chanel nr. 5.
 |
|
Sko og lingeri |
 |
Sko - Stil, sex, og sunde fødder
Præsentation af danske og internationale skodesignere, der repræsenterer
hele spektret af sko fra det eksklusive og provokerende til den almindelige
sunde hverdagsfornuft.
 |
 |
Caroline Cox: Vintage sko
I ord og billeder fortælles historien om det 20. århundredes designersko for kvinder.
 |
 |
Katja K:
Kunsten at købe lingeri - Hvad kvinden i dit liv virkelig drømmer om
På omslaget: Katja K's ultimative guide til mænd.
 |
|
Find din stil |
 |
Trinny og Susannah - Din stil kan ændre dit liv
Vejledning i hvordan man vælger det tøj og de farver, der klæder en bedst. Bla. om at vælge det rigtige undertøj og det bedste tilbehør, om at gøre en kunst ud af at være gravid og om hvordan man opbevarer sit tøj rigtigt. Desuden gives gode råd om skønheds- og makeup-produkter.
 |
 |
Trinny & Susannah - body shape bible: Find din figur, find din
stil, forny dig selv
12 typiske kvindelige kropsformer gennemgås med ideer til hvordan man bedst
vælger og sammensætter tøj til hver enkelt.
 |
 |
Tor Andersen: Tøj til forretningskvinden
Forslag til et personligt tøjvalg for kvinder i forretningsverdenen. På
omslaget: Klæd dig på til succes.

Tor Andersen har skrevet en tilsvarende bog om:
Tøj til forretningsmanden
 |
 |
Tini Owild: Fra OK til lækker - Din stilnavigator
Gode råd og tips til at finde din egen tøjstil og et mere personligt udtryk.

|
|
Forretningsmændene |
 |
Charlotte Kim Reeslev: En rebel bliver børsnoteret - En fortælling
om Niels Martinsen
InWear og IC Companys
Portræt af erhvervsmanden Niels Martinsen, stifter af InWear og senere
medstifter af IC Companys.
 |
 |
Nørgaard paa Strøget
Portræt af Jørgen Nørgaard (f. 1930) som købmand, ven, innovator og modemand. Udgivet i forbindelse med Nørgaard paa Strøgets 50-års dag.
 |
|
Film |
 |
The September issue
Hvert efterår udkommer et særnummer af den amerikanske udgave af modemagasinet Vogue med fokus på de tendenser og designere, som redaktionen tror, vil blive toneangivende i det kommende år. Et dokumentarhold følger den berømte chefredaktør Anna Wintours og resten af redaktionens arbejde med at lave septembernummeret i 2007 - et af de største nogensinde. Dokumentaren giver et spændende indblik i modens verden – og et ikke så flatterende billede af Anna Wintour.
 |
 |
Coco før Chanel
Gabrielle, kaldet Coco, bliver i 1893 som 10-årig sammen med sin søster afleveret på et børnehjem. Senere i livet ernærer de to søstre sig som varietésangere og syersker, men livsbanerne ændres, da deres skønhed bringer dem ind i overklasselivets ødsle cirkler. Filmen giver et godt billede af Chanels barske barndom og ungdom, der ruster hende til de op- og nedture hun oplevede i løbet af sit liv.
 |
 |
Coco Chanel
Historien om den verdenskendte franske modeskaber Gabrielle 'Coco' Chanel, der arbejdede sig op fra fattigt børnehjemsbarn til en modedronning med ben i næsen. Kvinden der viste vejen for uafhængige kvinder. Denne TV-serie på dvd kommer hele vejen rundt om Chanels liv som modeskaber og kvinde med flere kærlighedsforhold.
 |
 |
Coco Chanel & Igor Stravinsky
Den succesfulde modeskaber Coco Chanel bliver mæcen for den russiske
eksilkomponist Igor Stravinsky i Paris i 1920. Hele hans familie flytter ind
hos Chanel, og der udvikler sig en romance mellem de to kunstnere. Gå ikke
glip af Mads Mikkelsen i rollen som Igor Stravinsky!
 |
 |
Yves Saint Laurent - Den store kærlighed
Dokumentarfilm om modeskaberen Yves Saint Laurent (1936-2008) og hans forhold til Pierre Bergé.
 |
 |
The devil wears Prada
Den unge journalist Andrea Sachs betragter sit job som assistent for den skrappe moderedaktør Miranda Pristley som et springbræt til en seriøs karriere, men er tæt på at miste sig selv. Modellen til portrættet af moderedaktøren siges at være Anna Wintour fra det amerikanske Vogue.
 |
|
Moderelaterede udstillinger i foråret 2012 |
 |
Kongelig Galla på Amalienborg Museet
Udstillingen viser et farvestrålende og enestående udvalg af H.M. Dronning
Margrethes smukkeste gallakjoler fra hoffets store fester og begivenheder
siden 1960erne.
 |
 |
Northern Women in Chanel på Designmuseum Danmark
Fotoudstilling af Peter Farago og Ingela Klemetz Farago. Fotograferne har
fået lov at låne Chanel tøj og udvalgt nordiske fotomodeller og locations
til en lækker bog og udstilling.
 |
 |
10 years of DANSK - A decade of Danish fashion på Dansk Design Center
De to kreative iværksættere Kim Grenaa og Uffe Buchard startede for 10 år siden det eksklusive modemagasin DANSK Magazine
og fejrer jubilæet med en udstilling om bladet og udviklingen i den danske
modeverden i samme periode.
 |