Pc, print og billedscanning
Alle tre afdelinger tilbyder adgang til offentlige pc'er, hvorfra du kan benytte internet, kontorpakke, billedscanner m.m. Desuden er der på hver pc installeret et læseprogram til hjælp for ordblinde og synshandicappede.
Har du behov for at udskrive, er dette muligt på de HP farvelaserprintere, som er placeret i hver afdeling.
Er du interesseret i at benytte en af bibliotekets pc'er, kan de reserveres via vores bookingsystem. Dette kræver, at du er oprettet som låner i vores lånerregister, og at du har en pinkode. Du kan reservere en time om dagen. Dette kan udvides, hvis ingen andre venter, og hvis du henvender dig til personalet.
Trådløst internet
Ønsker du at benytte din egen bærbare pc er dette også muligt. Biblioteket tilbyder trådløst internet i alle tre afdelinger. Bemærk, at det er en ukrypteret forbindelse uden adgangskontrol. Al brug sker derfor på eget ansvar.
Kopimaskiner
Alle tre afdelinger har opstillet farvekopimaskiner, som kan benyttes mod betaling. Kopimaskinerne indeholder de mest almindelige funktioner såsom op- og nedskalering
Fax
Trods emailens udbredelse kan det stadig være nødvendigt at sende en gammeldags fax. Biblioteket stiller faxmaskine til rådighed til en billig pris. Det er også muligt efter aftale med biblioteket at modtage fax'er.